Se alle job

Projektassistent til DTU’s Campus Service

DTU

Vil du være en del af et dynamisk team og bidrage til gennemførelsen af bygge- og anlægsopgaver i Campus Service (CAS) på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), så er du måske vores nye projektassistent.

I sektionen Driftsplanlægning og driftsprojekter (DPP), som du vil blive en del af, varetager vi opgaver, der bl.a. omhandler modernisering og renovering af den eksisterende bygningsmasse, herunder ombygninger til forskningen, så faciliteterne understøtter deres udvikling. Vi har en unik portefølje af projekter og en energisk hverdag, der byder på mange forskelligartede opgaver.

Når du bliver en del af CAS, får du muligheden for at arbejde tæt sammen med topmotiverede projektledere og driftskollegaer, hvor du får en varierende, lærerig og udfordrende dag, i et miljø med faglig sparring, vidensdeling og kollegialt sammenhold.

Nogle af de mest forekommende arbejdsopgaver er:

Som Projektassistent vil du bistå projektlederen i gennemførelsen af fx renoverings-, moderniserings- eller ombygningsprojekter. Du vil arbejde tæt sammen med CAS specialister inden for drift, økonomi og jura, og du vil være involveret i projekter, der spænder fra den tidlige idéfase til aflevering af byggeprojektet, til de fremtidige brugere. Du vil komme til at arbejde sammen med eksterne rådgivere og – entreprenører samt DTU’s øvrige driftsorganisation.

Dine opgaver vil omfatte en bred vifte af administrative opgaver, herunder dokumenthåndtering og -registrering, økonomiopfølgning, byggesagsstyring og –arkivering, koordinering af bygherremøder og digital registrering af eksisterende forhold.

Du vil få indflydelse på din egen opgaveportefølje, der sammensættes ud fra projekternes behov og dine kompetencer og ambitioner.

Om dig:

du har kendskab til bygge- og anlægsbranchen og de opgaver der knytter sig til projektledelse i en bygherreorganisation.

du er evt. nyuddannet arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør eller andet, med interesse for administrative opgaver og det at bistå med projektledelse af bygge- og anlægsprojekter.

du er fortrolig med office-pakken og har gerne erfaring med elektronisk dokument- og sags håndtering i Dalux.

Du er effektiv, engageret, ansvarsfuld og serviceminded med evnen til at samarbejde på tværs af teams, arbejde selvstændigt og tage initiativ.

Du taler og skriver dansk flydende.

Du kan du se dig selv i nedenstående:

Du har lyst til udvikling, både personligt og professionelt, i samarbejde med inspirerende kolleger. Du ønsker et arbejdsmiljø, hvor du kan udvikle dine arbejdsmetoder og din faglighed, og du trives med at have flere opgaver i din portefølje. Samtidig motiveres du af en bred kontaktflade og samarbejde med brugere, driftsfolk, rådgivere og entreprenører.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et job i et inspirerende og spændende miljø. Vi tilbyder en arbejdsplads med en humoristisk og uformel omgangstone i en flad struktur. Vi sætter vores medarbejderes personlige og professionelle udvikling højt og giver god plads til efteruddannelse. Vi forsøger at skabe variation i de daglige opgaver, og at skabe en samhørighed, der giver en god fælles arbejdsplads, hvor vi bruger hinandens kompetencer aktivt for, at løse vores opgaver.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for AC TAP: https://www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer

Du ansættes i en fast stilling, hvor arbejdstiden er 37 timer med flextid pr. uge inklusive frokost.

Dit primære arbejdssted bliver DTU Lyngby Campus, men der kan også forekomme opgaver på Ballerup Campus og Risø Campus.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 28. november 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftschef Allan Murphy på tlf. 2024 1383

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretaget open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Campus Service – Sammen skaber vi campusser i verdensklasse DTU’s Campus Service skaber fysiske rum og inspirerende miljøer, hvor idéer kan gro, forskning kan blomstre, og studerende kan udvikle nye måder at ændre verden på.

Med ca. 200 ansatte fungerer Campus Service som koncernstab for DTU. I Campus Service samarbejder vi som én enhed med en bred vifte af kompetencer. Vi er eksperter på hver vores område lige fra byggeri, forsyninger, arbejdsmiljø og beredskab til beplantning, belysning og bæredygtighed.

Vi har et stærkt fællesskab, hvor faglige og personlige forskelligheder ses som en styrke, og hvor alle bidrager til at løfte DTU. Sammen med resten af DTU finder vi frem til de bedste løsninger – til gavn for samfundet.

DTU – Til gavn for samfundet siden 1829 DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.