Se alle job

Stærkt arbejdsfællesskab i mindre børnehus søger dagtilbudsleder pr. 1. feb. 2027

Lyngby-Taarbæk Kommune

Motiveres du af at stå i spidsen for et dagtilbud, hvor faglig udvikling, stærk pædagogik og samarbejde er i fokus? Trives du med at sparre med medarbejdere om børns udvikling og læring, samtidig med at du udvikler ledelsesopgaven i et forpligtende ledelsesfællesskab? Så er denne stilling måske noget for dig.

Børnehuset Blå er et børnehus beliggende i Virum lige ved den grønne legeplads og tæt på Virum station. Børnehuset er normeret til 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn.

I Børnehuset Blå er der et godt arbejdsmiljø med høj social kapital. Det stærke arbejdsfællesskab skaber en pædagogisk praksis af høj kvalitet, hvor det gode børneliv, barnets stemme og perspektiv, leg og deltagelsesmuligheder prioriteres – her fylder pædagogikken!

For os handler pædagogisk kvalitet særligt om at skabe læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle. Med fokus på fællesskabet danner læringsmiljøerne ramme for et børneliv, hvor selvhjulpenhed, selvregulering og troen på egne evner til at lære, er vigtige omdrejningsfaktorer. Vores pædagogiske fokus er derfor ”Deltagelsesorienteret pædagogik”.

Personalet har følgende ønsker til deres kommende leder: En faglig stærk og erfaren leder, som ved hjælp af Empowerment og Faglig ledelse kan bevare og videreudvikle den pædagogiske kvalitet i tæt samarbejde i ledelsesteamet og den øvrige medarbejdergruppe. En leder der kan fastholde og styrke det gode arbejdsmiljø, arbejdsfællesskabet og vores høje sociale kapital. Vi ønsker en leder som ser sig selv som en del af dette fællesskab. En leder der er nærværende, lyttende, åben og imødekommende. En rummelig leder der er tryghedsskabende og har en anerkendende tilgang, for herigennem at motivere, udvikle og støtte os medarbejdere. Forældrebestyrelsens ønsker til den nye leder: En faglig stærk leder, der kan forene høj faglighed og pædagogisk kvalitet med nærvær, tydelighed og gennemsigtighed. En nærværende leder der har blik for børn, medarbejdere, forældre og fællesskabet. En leder der kan bevare og videreudvikle den stærke kultur i huset, til gavn for både børn forældre og medarbejdere. En leder der vægter forældresamarbejdet højt og ser kerneopgaven som et fælles ansvar. Du kan læse mere om den pædagogiske linje på: https://dagtilbud.ltk.dk/find-dagtilbud/virum-sorgenfri-og-brede/boernehuset-blaa

Dagtilbudsområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune

I Lyngby-Taarbæk Kommune har vi et højt fagligt ambitionsniveau på dagtilbudsområdet. Faglig ledelse er en prioritet og derfor søger vi en faglig stærk, nærværende og erfaren leder, der kan understøtte den gode faglige retning og arbejde evidensbaseret. Du skal også kunne inddrage, guide og lede personalet samt aktivt gøre brug af dygtige og kompetente kræfter i dagtilbuddet, netværket og blandt de understøttende funktioner i såvel PPR som i det tværfaglige samarbejde.

Som leder er vigtigt, at du forstår at balancere i din tid til faglig sparring,og pædagogisk udvikling, og at du har øje for Empowerment tilgangen og muligheder for udvikling i samarbejdet.

Det fælles faglige ståsted på dagtilbudsområdet tager afsæt i en pædagogisk metodekuffert med redskaber, der er udviklet på baggrund af evidens, og som består af: SAL (Systemisk Analyse af Læringsmiljøer) til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer Trivselsguiden; som er et redskab, der er med til at sikre tidlig opsporing og børns trivsel Kvalitetsguiden, som et redskab til at undersøge og reflektere over kvaliteten af læringsmiljøerne Evalueringscirklen til refleksion og evaluering af den pædagogiske praksis Sprog i samspil som er det nyeste redskab, vi netop er ved at implementere, og som skal være med til at højne de sproglige læringsmiljøer

På hele dagtilbudsområdet inklusiv PPR er vi i gang med en større og spændende bevægelse mod ’Et samlet dagtilbudsområde – der kan mere for flere børn’, og den proces får du mulighed for at være en del af. Du vil komme til at stå for processer og implementering i børnehuset af de fælles faglige tiltag og mindset.

Forpligtende netværksledelse

I Lyngby-Taarbæk Kommune har vi forpligtende netværksledelse, hvilket betyder, at der er et ledelsesteam i form af leder og souschef i alle vores dagtilbud. Det er forventningen, at leder og souschef indgår i et loyalt sparringsfællesskab, og at souschefen inddrages i ledelsesmæssige beslutninger. Som leder varetager du det ledelsesmæssige- og økonomiske ansvar og samarbejder med en engageret forældrebestyrelse og indgår samtidig i et netværk med 9 andre dagtilbud om fælles ansvarsopgaver. Dvs. at du som leder skal kunne indgå i det forpligtende samarbejde med netværkets øvrige ledere.

På kommunens hjemmeside, dagtilbud.ltk.dk, kan du læse mere om, hvad forpligtende netværksledelse er. https://dagtilbud.ltk.dk/paedagogik/forpligtende-netvaerksledelse

Ved alle ansættelser af dagtilbudsledere kobles en mentor på fra ledernetværket i de første 6 måneder.

Kommunens leder- og medarbejdergrundlag

For alle ansatte i kommunen gør det sig gældende, at vi har et fælles leder- og medarbejdergrundlag, hvor tilgange til arbejdet og forventninger til hinanden er beskrevet. Vi arbejder bl.a. systematisk, lader os inspirere af hinandens gode praksis, evidens og andres erfaringer. Vi søger at have et helhedsperspektiv, og derfor arbejder vi sammen på tværs af centre, når det giver mening. Du kan læse mere om leder- og medarbejdergrundlaget på hjemmesiden www.dagtilbud.ltk.dk

Formelle krav: Du skal være pædagoguddannet, have ledererfaring og gerne en lederuddannelse på diplomniveau Kan arbejde med IT, økonomistyring og administration som en naturlig del af jobbet

Praktiske informationer:

Vi skal have din ansøgning, CV og eksamensbevis sendt elektronisk, hvor du uddyber din motivation for netop at søge denne stilling.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at få en rundvisning i de nye rammer og møde noget af personalet, kan du kontakte chefkonsulent Anita Esbjerg på mail anite@ltk.dk eller telefon 21 59 87 17 eller souschef Ingrid Bjarnø Johansen på tlf. 45 28 57 50.

Der vil være 2 samtalerunder, som afholdes hhv. d. 9. og 11. december 2026.

Ansøgningsfrist d. 6. december 2026 kl. 23.59.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Mere end en arbejdsplads: Hos os bliver du en del af et fællesskab med høj faglighed. Vi prioriterer kvalitet i opgaveløsningen og løfter i flok for at skabe de bedste resultater for Lyngby-Taarbæks borgere. Et stærkt kollegaskab er guld værd. Vi hjælper hinanden, griner sammen og interesserer os for, hvem vi er. Vi værdsætter forskellighed, og de styrker vi hver især bidrager med gennem vores baggrund, personlighed og evner. Hos os møder du tillidsfuld ledelse, trivsel, gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt plads til kreativitet og nytænkning. Samtidig holder vi fast i en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.