Sekretariatet, Social, Sundhed & Omsorg søger ny administrativ kollega
Viborg Kommune
Har du lyst til en alsidig administrativ hverdag, hvor du gør en forskel for de ledere, du arbejder sammen med? Vi søger en ny kollega til Sekretariatet, Social, Sundhed & Omsorg. Her bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og sammen tager ansvar for, at opgaverne bliver løst godt. En vigtig del af vores opgave er at gøre hverdagen lettere for de ledere, vi understøtter, fx ledere af plejecentre. Det gør vi blandt andet ved at hjælpe med økonomi, løn, personaleadministration og andre administrative opgaver. Hverdagen er varieret. Du får dine egne ansvarsområder, og bliver samtidig en del af et team, hvor vi hjælper hinanden på tværs. Dine arbejdsopgaver Du kommer blandt andet til at arbejde med: økonomistyring og budgetopfølgning i samarbejde med ledere løn- og personaleadministration administrativ understøttelse af ledere løbende opfølgning og koordinering udvikling og forbedring af vores administrative arbejdsgange øvrige administrative opgaver på tværs af Social, Sundhed & Omsorg. Du bliver også en del af vores arbejde med DigiDrift. Her hjælper vi medarbejdere og ledere, når digitale løsninger og udstyr driller i hverdagen. Det kan fx være hjælp til en iPad, adgang til et system eller til at få et problem sendt videre til de rette, hvis vi ikke selv kan løse det. Du behøver ikke være IT-ekspert. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, løsningsorienteret og har lyst til at hjælpe andre videre. I forhold til it-systemer arbejder vi blandt andet i Prisme, Silkeborg Data, Virk.dk og Optima. Har du ikke erfaring med alle systemerne, er det ikke afgørende. Vi sørger for, at du bliver lært op. Hvem er du? Din uddannelsesmæssige baggrund kan være forskellig. Du kan fx være kontoruddannet, administrationsbachelor, administrationsøkonom eller finansøkonom. Det vigtigste for os er, at du har lyst til administrativt arbejde, er løsningsorienteret og imødekommende. Vi forestiller os desuden, at du: arbejder struktureret og har blik for detaljen er god til at samarbejde og skabe relationer har interesse for økonomi og/eller personaleadministration kan arbejde selvstændigt og samtidig sætter pris på at være en del af et team trives med en hverdag, hvor opgaver og deadlines varierer har lyst til at lære nyt og udvikle dig sammen med os Har du erfaring med økonomi- eller personaleadministration, er det en fordel, men du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Derfor skal du vælge os Du bliver en del af et sekretariat med dygtige og engagerede kolleger, hvor faglighed, samarbejde og godt kollegaskab betyder meget. Vi har ambitioner for vores arbejde, og vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi hjælper hinanden og har det godt sammen. Hos os får du: en varieret administrativ hverdag gode kolleger, som hjælper og sparrer med hinanden mulighed for at udvikle dig fagligt og lære nye opgaver mulighed for at få indflydelse på, hvordan vi løser og udvikler vores administrative opgaver en arbejdsplads med en uformel omgangstone, humor og plads til forskellighed Vi arbejder løbende med at gøre vores arbejdsgange enklere og smartere, blandt andet gennem digitalisering. Du behøver ikke være ekspert i udvikling eller digitalisering. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at bidrage. Om Sekretariatet Sekretariatet er en del af Social, Sundhed & Omsorg og løser en bred vifte af administrative, faglige og strategiske opgaver. Vi er omkring 70 medarbejdere med forskellige fagligheder. Vores fælles opgave er at understøtte organisationen og gøre hverdagen lettere for de ledere og medarbejdere, vi er til for. Vi holder til på Viborg Rådhus, hvor vi arbejder i åbent kontormiljø med gode muligheder for sparring og samarbejde. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesforhold Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL Ved ansættelse indhentes straffeattest. Samtaler Ansættelsessamtalerne forventes afholdt onsdag den 2. december, og du vil blive indkaldt via mail. Vil du vide mere? Hvis du er nysgerrig på jobbet eller gerne vil høre mere om opgaverne og hverdagen hos os, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Stephan Sandberg-Olesen på telefon 51 24 28 63. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.