Ådalsskolen søger lærere og pædagoger
Kolding Kommune
Arbejdssted: Ådalsskolen
Arbejdstid: 37 timer pr. uge
Ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt
Da der er visiteret mange nye elever pr. 1. januar 2027, søger Ådalsskolen lærere og pædagoger til en vigtig indsats for elevernes fremmøde og trivsel
Vil du være med til at bane vejen for det gode og trygge skoleliv? På Ådalsskolen sætter vi massivt fokus på at fremme elevernes fremmøde og trivsel. Vi søger dig, der brænder for at gøre en forskel for de elever, der har svært ved at finde vej til skolen. Om du er lærer eller pædagog er underordnet – det afgørende er dit mindset. Du er fuld af gåpåmod, er vedholdende og ved, at relationer er nøglen til succes. Sammen med os skal du insistere på det tætte bånd til eleven, så vi kan bygge bro tilbage til skolen og fællesskabet med kammeraterne.
Ådalsskolen er Kolding Kommunes skoletilbud, 0.-9. klasse, for elever med forskellige former for pædagogiske behov ofte med udgangspunkt i en diagnose indenfor autismespektret.
På Ådalsskolen arbejder personalet i professionelle læringsfællesskaber. Det forventes at samarbejdet altid har afsæt i Kolding Kommunes Børne- og Ungesyn og som skal afspejles i såvel forberedelse, undervisning og efterbehandling af undervisning og pædagogiske aktiviteter.
Lærere underviser som udgangspunkt i fag, som de har faglige kompetencer indenfor.
Vi søger lærere, som blandt andet kan varetage:
Dansk, matematik og de almindelige skolefag – vi hører gerne, hvilke fagsammensætninger du brænder for.
Praktisk-musiske og naturvidenskabelige fag, hvor det vil være en stor fordel, hvis du kan dække fag som idræt/svømning og bevægelse, håndværk og design samt naturfag.
Indsatsen for det gode skolefremmøde. Du skal motiveres af den spændende opgave, det er at opbygge holdbare relationer og genskabe lysten til skolegang hos de elever, der har det svært.
Vi søger pædagoger, som kan:
Understøtte elevernes trivsel og læring i klasserummet fra 0. til 9. klasse, herunder at varetage opgaver i den understøttende undervisning.
Varetage alsidige opgaver i vores SFO-regi, da alle skolens pædagoger har en vigtig funktion her.
Drivkraften i fremmødeindsatsen. Præcis som vores lærere skal du finde stor faglig energi i at arbejde med elevernes skolefremmøde. Din primære opgave bliver at skabe de trygge, holdbare relationer, der motiverer eleverne tilbage i fællesskabet.
Hvem er vi?
Ådalsskolen er en arbejdsplads, som den enkelte medarbejder er stolt af at være en del af. Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt og har stort fokus på at være en attraktiv skole at arbejde på. Vi sætter en ære i at tage rigtig godt imod vores nye kollegaer, så du hurtigt føler dig som en fast og tryg del af holdet.
Vi har fastlagt og forventer følgende:
Teamet (lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere) kan mødes hver uge
At alle forpligter sig i samarbejdet
Et professionssamarbejde – som alle er en del af
Pædagogisk og faglig nysgerrighed
Viden om og interesse i kollektiv mestring samt co-teaching
Hvad kan vi tilbyde:
En spændende arbejdsplads – hvor vi tør tænke og handle anderledes
55 ambitiøse kollegaer
En dagligdag hvor samarbejdet mellem de professionelle, skal skabe helhed og læring for eleverne.
En skole, der er ambitiøse på elevernes vegne
Mentorordning
Kvalifikationer:
Uddannet lærer eller pædagog
Dygtig og engageret kollega
Professionel tilgang og i samarbejdet med både lærer- og pædagogkollegaer
Evner at etablere og bevare en empatisk relation til elev- og forældregruppe
Har gode kommunikative kompetencer
Er reflekterende, engageret og fleksibel
Vil et forpligtende skole/hjemsamarbejde
Har relationskompetence, høj grad af empati og mentaliseringsevne.
Løn: iht. overenskomsten
Hør mere om stillingen – hos:
Skoleleder Henrik Balle Lauridsen 4029 3529, viceskoleleder Knud Albæk 2487 1938 eller afdelingsleder Laila Larsen 2929 9120.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Send ansøgning" under stillingsannoncen.
Ansøgningsfrist: 23. november 2026
Ansættelsessamtaler: 27. november 2026
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.