Se alle job

Pædagog eller pædagogiskassistent til vores børnehave i Daginstitution Drejens – er det dig, vi mangler?

Kolding Kommune

Pædagog eller pædagogiskassistent til vores børnehave i Daginstitution Drejens – er det dig, vi mangler?

Arbejdssted: Daginstitution Drejens, børnehaven

Arbejdstid: 37 timer om ugen (skriv dit ønskede timetal i ugen)

Ansættelse: Hurtigt muligt, men vi venter gerne på den rette

Vi søger dig, der brænder for arbejde med børn i 3-6 år

Er du pædagog, der trives i en hverdag med masser af liv, leg og nysgerrige 3-6-årige børn? Og har du lyst til at blive en del af et fagligt stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og udvikler vores praksis sammen?

Så er det måske dig, vi leder efter til vores børnehave.

Vi søger en pædagog med godt humør, som har lyst til at skabe trygge og inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet. Du skal have lyst til at være tæt på børnene, følge deres initiativer og samtidig kunne sætte retning for den pædagogiske praksis.

Vi lægger vægt på, at du:

Har blik for børnenes perspektiver og møder dem med nærvær, omsorg og anerkendelse

Brænder for relationer, leg, udvikling og fællesskaber

Kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter og processer

Er nysgerrig på egen praksis og har lyst til at give og modtage faglig feedback

Bidrager positivt og engageret til det kollegiale fællesskab

Er stabil, fleksibel og ansvarsbevidst

Har lyst til et tæt og involverende forældresamarbejde

Kan samarbejde på tværs af huset og træde til, når der er brug for det.

Hvem er vi?

Daginstitution Drejens er en integreret institution med 57 vuggestuebørn og ca. 81 børnehavebørn.

Vi er fordelt på tre vuggestueteams, to børnehaveteams og en storbørnsgruppe.

Vi ligger i naturskønne omgivelser med let adgang til ture, som vi bevæger os til og i på forskellig vis. Vi ligger tæt på skole og Kunstmuseet Trapholt, som vi besøger ofte både ude og inde.

Vi arbejder ud fra Kolding Kommunes børnesyn, hvor alle børn mødes som kompetente og betydningsfulde mennesker. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de oplever trygge relationer, bliver mødt med omsorg og får mulighed for at deltage i fællesskaber.

Hos os får du

Et fagligt og engageret arbejdsfællesskab, hvor vi sparrer med hinanden og er nysgerrige på vores pædagogiske praksis.

En hverdag sammen med en skøn børnegruppe fuld af energi, leg og nysgerrighed.

Mulighed for at bringe dine kompetencer og idéer i spil og være med til at skabe gode rammer for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

En ledelse der er tilgængelig for stort og småt.

Du får gode kollegaer der har hjerne og hjerte på pædagogfaget.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst samt lokale aftaler mellem Kolding Kommune og BUPL/FOA.

Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Er du blevet nysgerrig?

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen og hverdagen hos os – eller har du lyst til at komme forbi til et besøg er du meget velkommen til at kontakte:

Souschef Tina Kristensen på tlf. 24 49 08 94

Afdelingsleder Dorthe Jepsen på tlf. 24 49 08 94

Sådan søger du

Send din ansøgning elektronisk via knappen ”Søg stillingen” senest 11. december 2026.

Vi afholder løbende samtaler.

Samtalerne finder sted i Daginstitution Drejens, Agerøvej 2, 6000 Kolding.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.