Se alle job

Bliv en uundværlig del af logistikken i Centralvaskeriet

Region Nordjylland

Sikr hospitalets drift gennem effektiv service og logistik

Vil du have et job, hvor du er med til at få hele hospitalsbyen til at glide? I Erhvervsvaskeriet er dit arbejde en kritisk del af hospitalets logistik. Du er med til at sikre, at de rette ressourcer er klar til de kliniske afsnit, så patientbehandlingen kan køre uden afbrydelser. Vi søger nu dedikerede fuldtidsmedarbejdere til at indgå i vores professionelle team, hvor fællesskab og professionalisme er i højsædet.

Dine opgaver i hverdagen

Som en del af Erhvervsvaskeriet får du en varieret hverdag med fokus på flow og drift.

Dine opgaver vil blandt andet være:

Moppevaskeri: Sikring af rent udstyr til hele hospitalsbyen.

Klargøring af vognpark: Du sørger for, at dine kollegaer har de nødvendige redskaber klar til deres arbejde.

Rengøring af specialområder: Du står for rengøring af blandt andet omklædning, biokemisk OP og portørcentral.

Logistisk understøttelse: Du sikrer, at de daglige opgaver løses effektivt, så hverdagen på hospitalet glider optimalt.

En god start og muligheder for udvikling

Vi vægter en tryg opstart højt. Når du starter, følger du en erfaren kollega i et grundigt oplæringsforløb, hvor du bliver introduceret til opgaver, rutiner og vores standarder. Vi støtter din faglige udvikling, og du får efterfølgende mulighed for at tage en efteruddannelse som rengøringstekniker via AMU (mulighed efter to års ansættelse).

Vi leder efter dig, der

Har erfaring fra service- eller rengøringsbranchen (f.eks. som rengøringstekniker, serviceassistent eller husassistent).

Taler og skriver dansk, da instrukser og kommunikation foregår på dansk.

Er tryg ved at bruge mobil og IT som en del af dit daglige arbejde.

Er fleksibel og trives i en arbejdsdag, hvor tempoet kan ændre sig, og hvor man skal kunne prioritere opgaverne.

Er en god holdspiller, der tager ansvar for både egne og fælles opgaver.

Arbejdstider og rammer

Arbejdet er på 37 timer om ugen og følger et 4-ugers rul:

3 uger med tidligvagt: (mulighed for start kl. 05.00, 05.30 eller 06.00).

1 uge med senvagt: (mulighed for slut kl. 20.00, 21.00 eller 22.00).

Weekendvagter hver 4. uge: (dagvagter med start kl. 05.00 eller 13.00).

Stillingen har opstart d. 1. januar 2026.

Opstart mulig fra 1. januar 2027.

Dit arbejdssted

Hospitalsbyen 20, 9260 Gistrup. Der går flere busser lige til døren: 2, 12, 54 og 954X.

Om afdelingen

Vi er cirka 700 medarbejdere, der hver dag løser opgaver med rengøring, linned og andre serviceopgaver.

Vi arbejder ud fra værdierne Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.

Du kan læse mere om arbejdet i vores afdeling her: Service og Rengøring

Du kan også følge vores hverdag på Instagram: @serviceogrengøring

Klar til at søge?

Tryk blot på “Søg job”-knappen. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Har du spørgsmål?

Så kontakt endelig HR- & BI-konsulent Anders Thorsen på telefon 40 31 45 50 eller mail anders.thorsen@rn.dk. Anders træffes bedst i tidsrummet 08.00 – 14.00 i hverdagene.

Det praktiske

Inden ansættelse vil der blive foretages en individuel lønvurdering ud fra din erfaring og evt. gennemførte kurser.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for rengøringsassistenter mfl. indgået med 3F.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.