Se alle job

To generalister – gerne jurister – til byggeteam i enheden for Almene Boliger i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Københavns Kommune

Vil du være med til at forme fremtidens København?

Motiveres du af at arbejde tæt på konkrete byggeprojekter og samtidig navigere i komplekse juridiske og politiske rammer?

Så er du måske en af vores nye kolleger i enheden for Almene Boliger.

Vi søger to generalister – gerne jurister – til vores byggeteam, hvor du bliver en del af arbejdet med at udvikle og realisere almene boligprojekter i København. Du kommer tæt på det, du arbejder med, når nye bygninger og bydele skyder op i København, eller de eksisterende bygninger og byrum bliver renoveret og udviklet. Vi synes, det gør arbejdet hos os særligt vedkommende!

Enheden for Almene Boliger har ansvar for, at der bliver bygget nye almene boliger i sammenhæng med den øvrige by, at boligorganisationerne drifter de 63.000 nuværende almene boliger effektivt og indenfor rammerne af lovgivningen, og at almene boliger bliver renoveret i overensstemmelse med arkitektoniske, økonomiske og bymæssige rammer. Det er et område, der har stor politisk bevågenhed og et arbejde, hvor du kan være med til at gøre en forskel.

Om jobbet

Du kommer til at arbejde tæt på både nybyggeri og renovering af almene boliger og vil få en central rolle i myndighedsbehandling og tilsyn. Arbejdet foregår i krydsfeltet mellem jura, byggeri, økonomi og politik. Dine opgaver vil bl.a. være at

arbejde med myndighedsbehandling af almene nybyggeri- og renoveringssager og bidrage til kommunens tilsyn med almene boligorganisationer

håndtere og formidle komplekse juridiske problemstillinger, herunder til ledelse og politisk niveau

indgå i dialog med boligorganisationer og øvrige samarbejdspartnere

Om enheden og teamet

Du bliver en del af enheden for Almene Boliger, som består af ca. 35 medarbejdere med forskellige fagligheder. Du vil indgå i et af vores to byggeteams med ca. 10 kolleger, herunder jurister, arkitekter og sagsbehandlere. Vi arbejder tæt sammen, deler viden og prioriterer sparring i hverdagen.

Som medarbejder hos os har du indflydelse på egne opgaver og udvikling og fleksible arbejdsvilkår, herunder mulighed for hjemmearbejde.

Om dig

Vi forestiller os, at du

er uddannet jurist eller har en anden relevant samfundsfaglig baggrund

har interesse for eller erfaring med offentlig ret, forvaltningsret eller almenboligområdet

gerne har erfaring fra en politisk styret organisation

kan arbejde struktureret og bevare overblikket i komplekse sager

har gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt

trives i samarbejde på tværs af fagligheder

er nysgerrig og har lyst til at arbejde med både jura og praksis.

Om afdelingen

Du bliver en del af afdelingen Klima og Byudvikling i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen. Afdelingen har ca. 350 medarbejdere. Vi arbejder med alt fra byplanlægning og klima til almene boliger og analyser. Vi lægger vægt på samarbejde, høj faglighed og at skabe løsninger, der gør København til en endnu bedre by at leve i.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om faste fuldtidsstillinger. Vi ønsker stillingerne besat den 1. januar 2027 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Vi har mulighed for at arbejde hjemme op til to dage om ugen.

Er du interesseret?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Morten Lund på 21 14 47 67 eller teamleder Pegah Dehestani 40 26 04 48.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, eksamensbevis inklusive karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag.

Søg via linket senest fredag den 27. november 2026

Vi forventer at holde samtaler i uge 49.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Arbejdstid: Fuldtid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.