Lærer til klasselærerfunktion og masser af matematik i fase 2/6.-9. årgang på Christianshavns Skole (barselsvikariat)
Københavns Kommune
En af vores dygtige matematiklærere skal på barsel, og vi søger derfor en matematiklærer til 7.årgang og to-lærertimer i matematik til 8. årgang. Barselsvikariatet varer fra den 1. januar 2027 eller hurtigst muligt derefter og til efterårsferien 2027.
Konkret skal du være klasselærer i 7.A, hvor du underviser eleverne i matematik og idræt, og du vil få nogle co-teaching/støttetimer på årgangen. Du skal dele klasselærerfunktionen med klassens dansklærer. Da 7.A har mange elever, reduceres du en undervisningslektion om ugen, så der er god tid til klasselærerrollen. Du skal desuden samarbejde med 7. årgangsteam både til årgangsmøder og til fagmøde i matematik på ugentlig basis.
Ud over arbejdet med 7.A og årgangen, skal du være co-teacher i matematik i to klasser på 8. årgang. Her samarbejder du med matematiklæreren i de to klasser, hvor I sammen har det faglige ansvar og har fælles forberedelse hver uge. I Københavns Kommune er der tilført flere tovoksentimer både på 8. og 9. årgang i matematik og dansk.
Vi søger dig, der kan se dig selv i følgende
Er stærk ift. at arbejde i et team og være fælles om praksis, hvor vi arbejder med mangfoldige læringsmiljøer.
Er bevidst om, at relationer og faglig udvikling går hånd i hånd, og har en veludviklet værktøjskasse til relationsarbejde og klasseledelse.
Vil skabe deltagelsesmuligheder og arbejde med inkluderende læringsmiljøer.
Er didaktisk velfunderet og kan skabe varierende undervisning, hvor co-teaching og bevægelse er naturlige elementer.
Er en teamplayer, hvor det at arbejde i læringsfællesskaber er en selvfølge, og hvor humor og dedikation er godt at have med sig.
Vi tilbyder
et job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
en dynamisk arbejdsplads med god stemning, godt samarbejde og fælles ansvar
et samarbejdende lærerkollegium med plads til sparring og udvikling
en udviklingsorienteret og kompetent personalegruppe
børn og forældre, som bakker op om skolen
en stabil ledelse tæt på medarbejderne
en skolebestyrelse, der bakker op og engagerer sig i skolens udvikling
en skole med stor opbakning i lokalmiljøet.
Lidt mere om Christianshavns Skole
På Christianshavns Skole arbejder vi i teams, hvor vi planlægger sammen og samarbejder omkring elevernes læring, trivsel og udvikling. Teamsamarbejdet er essentielt i dette arbejde, og for os er det vigtigt, at du kan veksle mellem at tage lederskab og følgeskab.
På Christianshavns Skole er vi i gang med skabe en skole, hvor børnene lærer både med hjerne, krop og hjertet. Vi arbejder også med at skabe læringsrum og fællesskaber, hvor der er plads til mange forskellige slags børn. Vi mener, at alle børn har ressourcer og potentialer og gør det bedste, de kan, når vi giver dem muligheden. Vi har en undersøgende og nysgerrig tilgang til vores børn. Vi justerer vores indsatser efter behov og i tæt samarbejde med vores ressourcepersoner.
Vi har et børnesyn, der bygger på, at alle børn har ressourcer og potentialer og gør det bedste, de kan i en given situation. Dette er grundlaget for vores arbejde med børnefællesskaberne og særlige indsatser. Skolen arbejder i årgangsteams, hvor lærere og pædagoger bl.a. bruger co-teaching og samundervisningsroller som metoder. På den måde eksperimenterer vi med at organisere brugen af vores ressourcer i klassefællesskaberne.
Vi har fire spor på 0.-4. årgang i kommende skoleår og tre spor på de øvrige årgange, da vi vokser nedefra. Skolen har en stor KKFO, som har til huse primært på egen matrikel, og som også er åben i til undervisningsbrug. Christianshavns Skole er en certificeret Unicef Rettighedsskole. I Skolerådet sidder elever fra hele skolen.
Christianshavns Skole er helhedsrenoveret og udbygget og rummer lækre basislokaler og opdaterede faglokaler.
Ansættelsesforhold
Stillingen er et barselvikariat på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
For yderligere information har du mulighed for at kontakte afdelingsleder for fase 2, Gitte Tonn på 61 16 47 03.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, dokumentation for relevant uddannelse og angivelse af referencer fra tidligere og eventuelt nuværende beskæftigelse.
Søg via linket senest torsdag den 3. december 2026
Vi holder samtaler i uge 50.
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.