Dansk- og idrætslærer til Vibenshus Skole
Københavns Kommune
Er du vores nye dansk- og idrætslærer?
Vi søger en læreruddannet kollega til Vibenshus Skole, der kan undervise i
dansk i vores udskolingsafdeling
2-lærertimer på 6. årgang
idræt
Om os
Vibenshus Skole ligger centralt på Østerbro, og vi har Fælledparken, havn og strand i vores nærmiljø, som giver os mulighed for at flytte undervisningen ud af huset. Vi er en 2-3 sporet skole fra børnehaveklasse til 9. klasse, og vi har pt. knap 500 elever.
Vi er organiserede i to afdelinger: Grundskolen består af 0.- 5. klasse og udskolingen 6.- 9. klasse. Vi arbejder både i årgangs - og fagteam og prioriterer parallellagt undervisning højt. Det betyder, at du skal være indstillet på en høj grad af fælles forberedelse og teamsamarbejde.
Trivsel for såvel elever som ansatte og arbejdsmiljø generelt er områder, vi hele tiden har fokus på. Musikken er vigtig for os, og vi værner om vores tradition for morgensang og forårskoncert.
Vi forventer, at du
er fagligt stærk
møder eleverne i øjenhøjde
har høje faglige forventninger til dine elever, og at det kan spores i din undervisning
sætter arbejdsglæde og dialog højt på din dagsorden
er åben for feedback og vil tage et ansvar for et godt arbejdsmiljø
kan arbejde tæt sammen i team med kolleger om eleverne og deres læring
er imødekommende og vil aktivt indgå i samarbejdet med forældre, elever, kolleger og ledelse
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Stillingerne er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. december eller snarest muligt herefter.
Mere information
Du kan få mere at vide om os og om den ledige stilling ved at kontakte skoleleder Christian M. Thorsen eller souschef Tina Jørgensen på 33 66 15 55.
Læs mere om skolen på vores hjemmeside
Søg via linket senest fredag den 27. november 2026
Vi holder samtaler i uge 49.
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.