Sygeplejersker til Borgernær Visitationsenhed
Region Syddanmark
Er du en erfaren sygeplejerske og vil du være med til at opbygge en ny funktion, der skal sikre fagligt velbegrundet tildeling af sundheds- og omsorgspladser og gode forløb for borgerne? Motiveres du af sundhedsfaglige vurderinger, tværsektorielt samarbejde og muligheden for at præge udviklingen af fremtidens nære sundhedsvæsen? Så har du mulighed for at blive en del af Borgernær Visitationsenhed på OUH.
En vigtig rolle i fremtidens nære sundhedsvæsen
Vores ambition er enkel: Borgeren skal have den rette hjælp – på rette tid og rette sted.
Vi arbejder ud fra princippet hjemme først, hvor vi altid undersøger mulighederne for behandling, pleje og støtte i eget hjem eller nærmiljø.
Vi bilder os ikke ind, at opgaven er enkel – til gengæld kan vi garantere, at den er både meningsfuld og betydningsfuld.
Din hverdag i Borgernær Visitationsenhed
Du bliver en del af en nyopstartet enhed, der får ansvaret for visitation til den Regionale akutsygepleje og Sundheds- og omsorgspladserne.
Din funktion vil primært omhandle visitation og koordination i relation til Sundheds- og omsorgspladserne.
Sammen med de visiterende akutsygeplejersker, sundhedsadministrative koordinatorer og de øvrige sundhedsfaglige visitatorer i enheden, får du en unik mulighed for at være med til at sætte retningen, udvikle arbejdsgange og præge den kultur og faglighed, som skal kendetegne enheden fremadrettet.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Modtage og vurdere henvendelser om visitation til Sundheds- og omsorgspladserne.
Koordinere og understøtte sammenhængende borgerforløb i tæt dialog med hospital, kommuner, almen praksis og øvrige samarbejdspartnere.
Bidrage til at sikre, at de rette sundhedsfaglige ressourcer bringes i spil på det rette tidspunkt.
Rådgive og vejlede samarbejdspartnere om relevante tilbud og muligheder.
Medvirke til at skabe gode overgange mellem indlæggelse, ophold på sundheds- og omsorgsplads og eget hjem.
Borgernær Visitationsenhed er organisatorisk forankret i Borgernær Sundhed med reference til funktionsledelsen for den Regionale akutsygepleje.
En del af et stærkt visitationsfællesskab
Borgernær Visitationsenhed etableres i tæt tilknytning til den eksisterende Akutte Visitationsenhed på OUH, både fysisk og fagligt. I den samlede omstilling af sundhedsvæsenet er der opgaver, der skal løses på nye måder. Derfor kan en henvendelse om ophold på en sundheds- og omsorgsplads godt ende ud med et helt andet tilbud, ligesom et ønske om akut indlæggelse på OUH måske skal være et ophold på en sundheds- og omsorgsplads i stedet. Derfor er det afgørende, at der etableres og udvikles et nært kendskab og samarbejde enhederne imellem.
Hvem er du?
Du er erfaren sygeplejerske, der har lyst til at bruge dit indgående kendskab til sundhedsvæsenet i en funktion, hvor koordinering, visitation og faglig vurdering er omdrejningspunktet. Måske har du arbejdet som udskrivningskoordinator, tværsektoriel koordinator, kommunal myndighed eller lignende.
Vi lægger vægt på, at du:
Er autoriseret sygeplejerske og har solid klinisk erfaring og en veludviklet faglig dømmekraft.
Har forståelse for sundhedsvæsenets organisering og de forskellige tilbud og muligheder på tværs af sektorer.
Kan bevare roen og overblikket, også når tempoet er højt, og flere opgaver kræver din opmærksomhed.
Har stærke relationelle kompetencer og kommunikerer tydeligt, respektfuldt og professionelt – både med borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
Er nysgerrig, løsningsorienteret og har lyst til at bidrage til udviklingen af en ny funktion.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra både det kommunale og det regionale sundhedsvæsen, men det er ikke et krav.
Hvem er Borgernær Sundhed?
Borgernær Sundhed er en ny afdeling på OUH. Afdelingen er fordelt på ni forskellige lokationer i alle de fynske kommuner, der hører til Sundhedsråd Fyns område (med undtagelse af Ærø). Afdelingen består af ca. 350 medarbejdere, med mange forskellige fagligheder – plejepersonale, terapeuter, administrativt personale, husassistenter, ledere og mange flere.
Læs mere om os her: Borgernær Sundhed - om afdelingen
Ansættelsesvilkår og ansøgning
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt, primært i dagstid. Da Borgernær Visitationsenhed er en ny funktion under udvikling, kan der med tiden blive etableret vagtdækning uden for dagtimerne.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Sundhedskartellet – overenskomst 32.17.1.
Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Startløn for stillinger i Region Syddanmark
Opstart: Snarest muligt.
Ansøgningsfrist: Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Samtaler: Første samtalerunde er den 25. november 2026. Herefter indkalder vi løbende relevante kandidater til samtale, indtil stillingerne er besat.
Arbejdssted: Odense Universitetshospital, J.B. Winsløvsvej
Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte:
Afdelingschef Berit Matzen, berit.matzen@rsyd.dk, tlf. 30 55 29 37
Chefsygeplejerske Julie Skov Jespersen, julie.skov.jespersen@rsyd.dk, tlf. 29 17 36 60
Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen som en del af Borgernær Sundhed.
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.