Radiograf med interesse for MR
Region Sjælland
Bliv en del af et innovativt billeddiagnostisk miljø på Afdeling Røntgen og Skanning, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.
Er du uddannet radiograf – erfaren eller nyuddannet med stor nysgerrighed for MR – og har du lyst til at arbejde i et miljø, hvor faglighed, udvikling og innovation går hånd i hånd? Så er det nu, du skal læse videre. Vi søger en radiograf til en fast stilling pr. 1. februar 2027 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge og indebærer deltagelse i skiftende vagter. Om os – et stærkt fagligt fællesskab i konstant udvikling På Røntgen & Skanning, Sjællands Universitetshospital Roskilde, er vi ca. 90 ansatte, heraf 50 radiografer og 4 social- og sundhedsassistenter. Vi er en afdeling der prioriterer faglig sparring, tværfagligt samarbejde og løbende kompetenceudvikling – og hvor idéer og innovative løsninger ikke bare er velkomne, men en naturlig del af vores hverdag. Vi arbejder målrettet med: Teknologisk innovation – løbende implementering af nye metoder, optimering af arbejdsgange og aktiv deltagelse i udviklingsprojekter. Høj kvalitet i patientforløb – med fokus på præcision, tryghed og effektivitet. Faglig vækst – vi investerer i kompetenceudvikling, specialisering og vidensdeling. Organisatorisk Røntgen & Skanning, SUH Roskilde, er organisatorisk en del af det samlede billeddiagnostiske område i Region Sjælland. Vi har fælles ledelse på tværs af regionen – men med lokal ledelse i Roskilde, så du altid har dine nærmeste ledere tæt på. En unik mulighed: Vær med på rejsen mod et nyt, samlet Røntgen & Skanning i Køge Vi står overfor en spændende udvikling, da afdelingen fusionerer med SUH Køge. Fusionen forventes gennemført i januar 2028. Herefter vil din daglige arbejdsplads være i Køge. Det giver dig en sjælden mulighed for at være med helt fra start – præge fremtidens arbejdsgange, bidrage til innovative løsninger og være en aktiv del af opbygningen af et stærkt, samlet fagligt fællesskab. En afdeling med stærk tilgængelighed Under 30 minutter fra København med offentlig transport. Kun 200 meter (2 minutters gang) fra Roskilde Station. 1,3 km fra nærmeste motorvejsfrakørsel – nemt for dig, der kommer i bil. MR Scannere Du får mulighed for at arbejde med et bredt spektrum af undersøgelser på vores fire MR-scannere: Siemens Sola Fit 1,5T Siemens Avanto Fit 1,5T Siemens Vida 3T Philips Ingenia Elition 3T Undersøgelser og specialer Vi udfører MR scanninger inden for følgende områder Neurologi Onkologi Gynækologi Urologi Pædiatri Øre-næse-hals Hjerte og karkirurgi Mave/tarm Mamma Afdelingen har i samarbejde med Neurologisk Afdeling regionsfunktion på al trombolysebehandling i Region Sjælland. Vi udfører derfor perfusions- og trombolysescanninger døgnet rundt. Vi skaber trygge MR-oplevelser for børn – sammen med hospitalsklovnene. Vi samarbejder med hospitalsklovnene for at gøre MR-undersøgelser mere trygge og overskuelige for børnene. Derudover har afdelingen: 3 nye konventionelle undersøgelsesrum 1 interventionsrum 2 ultralydsrum 3 CT-scannere Ansøgning Hvis du ikke vil gå glip af dette spændende job, skal vi have din ansøgning senest d. 29. november 2026. Ansøg via nedenstående link. Samtaler afholdes løbende.
Kontakt Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Ledende Overradiograf Nikolaj Wichmann 📞 22 27 13 80 📧 nwic@regionsjaelland.dk Souschef Emma Khelifi 📞 93 56 94 59 📧 ekhn@regionsjaelland.dk
Du er også meget velkommen til at få et lille indblik i vores hverdag ved at besøge vores Instagram: @roentgen.roskilde
Arbejdstid: Fuld tid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.