Lead Change Manager - Vær med til at drive den organisatoriske transformation bag Kraken-programmet
Norlys
Lokation: Aarhus, Aalborg eller København. Varighed: Stillingen er tidsbegrænset og løber frem til ultimo juni 2028.
Motiveres du af at drive forandringer i stor skala og sikre, at mennesker, processer og organisation udvikler sig i takt med ny teknologi? Har du erfaring med change management, stakeholder management og organisatorisk transformation, og trives du med at skabe fremdrift i komplekse programmer? Så er du måske vores nye Lead Change Manager til transformationsprogrammet.
Bliv en del af en forretningskritisk transformation
Du bliver en del af transformationsprogrammet, som driver den digitale og forretningsmæssige transformation af Norlys' energiforretning. Kraken er Norlys' nye energiplatform, der skal skabe en mere fleksibel, fremtidssikret og konkurrencedygtig energiforretning gennem nye teknologiske løsninger, processer og arbejdsgange.
Som Lead Change Manager får du en central rolle i at sikre, at organisationen er klar til de forandringer, som følger med migreringen til Kraken. Du bliver ansvarlig for at skabe overblik over organisatoriske påvirkninger og sikre, at ændringer identificeres, prioriteres og håndteres rettidigt på tværs af forretningen.
Transformationen gennemføres i tæt samarbejde med Kraken og involverer ledere, specialister og medarbejdere på tværs af Norlys. Du bliver derfor et vigtigt bindeled mellem programledelse, forretning og ledelse og får en afgørende rolle i at skabe fælles retning, engagement og organisatorisk readiness gennem hele transformationsrejsen.
Stillingen er tidsbegrænset og løber frem til ultimo juni 2028, svarende til programmets forventede varighed.
Skab organisatorisk readiness på tværs af Norlys
Som Lead Change Manager bliver du den drivende kraft bag den samlede forandringsindsats i Kraken-programmet. Du arbejder både strategisk og operationelt med at sikre, at organisationens forandringsparathed udvikler sig i takt med programmets fremdrift og de kommende kundemigreringer.
Primære opgaver og ansvarsområder:
Drive og vedligeholde en samlet Change Impact Assessment på tværs af berørte områder i Norlys
Kortlægge påvirkede målgrupper, processer, roller, kompetencer og ways of working
Udarbejde og drive change-, engagement- og adoptionsplaner i tæt kobling til programmets migrationsplan
Understøtte ledere i rollen som aktive forandringsambassadører
Sikre stakeholder management og organisatorisk alignment på tværs af Norlys og Kraken
Etablere feedback-loops og løbende målinger af organisatorisk readiness
Koordinere kommunikations-, trænings-, onboarding- og adoptionsaktiviteter
Identificere organisatoriske risici og bringe dem ind i programmets governance-fora
Sikre, at organisatorisk modenhed og adoption følger samme tempo som de tekniske leverancer
Rådgive programledelse og ledere om forandringsmæssige konsekvenser og nødvendige indsatser
Bidrage til videreudvikling af programmets change-metoder, værktøjer og arbejdsformer
Sikre, at organisatoriske beslutninger kommunikeres og forankres effektivt i organisationen.
Du skaber følgeskab, engagement og varige forandringer
Som person er du relationsskabende, handlekraftig og god til at navigere i komplekse interessentlandskaber. Du forstår, hvordan store forandringer påvirker mennesker og organisationer, og du evner at omsætte komplekse transformationer til konkrete handlinger og meningsfulde aktiviteter for ledere og medarbejdere.
Du arbejder naturligt på tværs af organisatoriske niveauer og formår både at udfordre og støtte ledelsen, når der skal skabes engagement og ejerskab omkring forandringerne. Samtidig trives du med at skabe struktur og fremdrift i et miljø, hvor planer og prioriteringer løbende udvikler sig.
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og flere års erfaring med forandringsledelse i større transformationsprogrammer, hvor du har arbejdet tæt sammen med både ledelse, forretning og projektorganisationer.
Kvalifikationer og evner, som vi leder efter:
Erfaring med større digitale transformationer eller platformsmigreringer
Solid erfaring med change management i komplekse organisationer
Erfaring med change impact assessments, stakeholder mapping og organisatorisk readiness
Erfaring med anerkendte change-metoder som Prosci, ADKAR eller tilsvarende
Erfaring med lederaktivering, sponsor engagement og forandringskommunikation
Erfaring med planlægning og gennemførelse af trænings- og adoptionsaktiviteter
Stærke evner inden for stakeholder management og tværgående samarbejde
Erfaring med program- og transformationsledelse på tværs af mange interessenter og afhængigheder
Evnen til at omsætte komplekse budskaber til klar og målrettet kommunikation
Evnen til at kommunikere klart og professionelt på både dansk og engelsk.
Vær med til at skabe forandringer, der varer ved
Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Stine Cortnum Andersen på mail stinan@norlys.dk eller telefon 2528 8275. Stine kan kontaktes til og med den 27. november. Herefter kan du kontakte Mark Lauridsen på mail markla@norlys.dk eller telefon 5144 0662.
Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet.
Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os dit CV (og eventuelt ansøgning) hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.