Se alle job

Sikringstekniker

Bravida

Vil du være med til at højne sikkerheden i danske bygninger? Og vil du være en del af et specialiseret team med dygtige kollegaer? Så er denne stilling måske noget for dig.

Vi har travlt og søger derfor endnu en sikringstekniker til drift og vedligehold af sikringsanlæg til vores team i Fire & Security-afdelingen i Odense eller Aarhus. Du får en alsidig hverdag, hvor vi arbejder målrettet med at sikre, at indbrudsalarmer, overvågning og adgangssystemer fungerer optimalt, så vores kunder kan føle sig trygge.

Du kommer til at arbejde med en bred kundeportefølje og får ansvar for drift og vedligehold af forskellige sikringsanlæg, herunder indbrudsalarmer, adgangskontrol og TV-overvågning. Gennem service, fejlfinding, mindre udvidelser og idriftsættelser bidrager du til sikre og velfungerende bygninger. Opgaverne spænder geografisk bredt, og du skal derfor være indstillet på at køre til forskellige lokationer rundt om i landet.

Vi søger dig, der:

Er uddannet elektriker eller har en anden relevant el-teknisk baggrund

Har gennemført "Sikringsanlæg 1-2" og eventuelt andre relevante kurser

Har erfaring med service og/eller installation af sikringsanlæg

Brænder for at kombinere tekniske løsninger med gode kunderelationer

Er handlekraftig, selvstændig og trives i en travl hverdag

Bidrager til fællesskabet med engagement og godt humør

Kan fremvise straffeattest og har gyldigt kørekort

Vi tilbyder:

Frihed under ansvar i et team med dygtige og engagerede kollegaer

Mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer

Et spændende job med fokus på kvalitet, fleksibilitet og udvikling

En konkurrencedygtig lønpakke og attraktive personalegoder, herunder pension, helbredssikring og fritidsulykkesforsikring

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Kim Kaldahl Jensen på mobil 2525 1921 eller på mail kim.k.jensen@bravida.dk

Ansøgning og ansøgningsfrist

Upload din ansøgning og cv på Bravidas hjemmeside. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtale løbende, så send din ansøgning snarest muligt.

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.