Se alle job

Kantinemedarbejder søges til kantinen på Vejen Jobcenter

Vejen Kommune

Dette er et genopslag, da stillingen ikke blev besat. Brænder du for god service og lave velsmagende og sund mad? Er du struktureret og trives med at få tingene til at spille i en travl hverdag? Så er det måske dig, vi søger! Vejen Kommunes kantiner søger en ernæringsassistent, der har lyst til at være med til at skabe velsmagende og klimavenlige måltider til administrativt personale. Bæredygtighed er ikke bare et mål for os, men en del af vores daglige arbejde. Vi bruger sæsonens råvarer, arbejder ud fra de officielle kostråd og udvikler løbende vores kantinekoncept i en mere klimavenlig retning. Derfor søger vi en kollega, som har lyst til at bidrage med både faglighed, kreativitet og nye idéer. Vi søger en kreativ og kvalitetsbevidst ernæringsassistent til kantinen på Jobcenter Vejen med tiltrædelse 1. februar 2027 eller efter aftale. Stillingen er på 30 timer ugentligt med arbejdstid mandag til torsdag kl. 6.30-14.00.

Bliv en del af et lille team med stor betydning I kantinen vil du og din kollega være det faste team som sørger for frokostbuffet og mødeforplejning til kommunale medarbejdere og medarbejdere fra Fødevarestyrelsen. Der laves frokost til omkring 50-70 medarbejdere. Kantinen sørger for tilberedning af dagens lune ret, smørrebrød, sandwich og salater til dagens frokostbuffet. Du vil derfor opleve en hverdag med variation i opgaverne, både hen over dagen og hen over ugen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med en erfaren kollega, og sammen planlægger I dagens opgaver, og håndterer de administrative opgaver i varebestilling, bestillinger og menuplanlægning. Vi lægger stor vægt på sund, velsmagende og bæredygtig mad. Vi er på en rejse hvor vi omstiller vores køkkener og kostkoncept til et mere bæredygtigt koncept. Det er en rejse som kræver fællesskab og faglighed. Dagligdagen er præget af højt tempo og mange forskellige opgaver, men også af et godt arbejdsmiljø, humor, samarbejde og plads til nye idéer. Kantinen på jobcenteret er én af fire kantiner i Vejen Kommune. Kantinerne har fælles kostkoncept som ramme og fælles ledelse, og vi samarbejder på tværs. Hos os får du stor indflydelse på din arbejdsdag. Du og din kollega planlægger selv opgaverne og har frihed til at bringe idéer og faglighed i spil. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på opgaven. Samtidig er din leder altid tilgængelig, når der er behov for sparring.

Vi forestiller os, at du: Er uddannet ernæringsassistent eller har en anden kostfaglig baggrund Trives med både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde Har blik for kvalitet, service og detaljer Er kreativ og nysgerrig på nye løsninger Har lyst til at bidrage til vores bæredygtige udvikling Vi tilbyder En arbejdsplads med høj grad af medbestemmelse Dygtige og engagerede kolleger Mulighed for at præge udviklingen af vores kantinekoncept Fokus på bæredygtighed, kvalitet og faglig udvikling Grundig introduktion til opgaver og arbejdsgange Løn efter gældende overenskomst (der henvises til løntabeller fra kost og ernæringsforbundet) Endelig lønaftale vil indeholde et centralt tillæg på 1300kr månedlig, samt eventuelle erfaringstillæg og/eller kvalifikationstillæg.

Kantinerne er lukket i uge 7, 29, 30, 31, 42 samt op til påske og mellem jul og nytår. Derfor vil ferien primært blive afviklet i disse uger. Kantinemedarbejderne hjælper hinanden på tværs, så vi kan bare minimalt fremmøde i disse uger.

Ansøgningsfrist: mandag d.1 december 2026 Samtaler forventes afholdt tirsdag d.08. december 2026

Er du blevet nysgerrig på stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kostfaglig leder Sandra Møller Juhl på tlf. 30170828 til en uforpligtende snak om jobbet.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.