Se alle job

Vågen nattevagt søges til socialpsykiatrisk bosted – 7/7

Lyngby-Taarbæk Kommune

Slotsvænget er et døgndækket socialpsykiatrisk botilbud i Kongens Lyngby, beliggende i Bondebyen i naturskønne omgivelser, nær Mølleåen. Slotsvænget har plads til 21 beboere i alderen 30 til 70 år. Vores beboere har forskellige støttebehov, men fælles for dem alle er deres behov for at blive set og mødt, der hvor de er.

Som bosted skiller vi os ud ved, at vi grundlæggende har en tro på, at psykiske udfordringer kommer fra traumer og gennem samspil med andre. Vi ved, at mennesker med alvorlige psykiske problemer, kan komme sig og udvikle sig positivt. Det er vigtigt for os, sammen med den enkelte beboer, at skabe alternativer/supplement til medicinsk behandling fx NADA, samtaler, bevægelse og livshistorisk arbejde. Selvbestemmelse og ligeværd er ydermere grundlæggende værdier i vores arbejde, og vores bosted er kendetegnet ved et lavt konfliktniveau.

Om jobbet: Natarbejdet varetages af to medarbejdere, som arbejder sammen i fast team. Opgaver består blandt andet af planlagte samtaler som tager udgangspunkt i en recovery orienteret tilgang og hvor en traumeorienteret forståelse er afgørende for, at støtte beboerne i at mestre eget liv. Nærvær og tilstedevær på fællesarealerne. Telefonsamtaler med både beboere og borgere knyttet til Slotsvænget, men også varetagelse af akuttilbuddets akut telefoner, som modtager opkald fra borgere i kommunen. Disse borgere har lige som vores borgere, brug for et varmt og fagligt stærkt menneske, i en svær situation. Derudover er der praktiske opgaver som oprydning på fællesarealerne og i køkkenet. Hver fredag morgen kl. 6.30-7.00, er der fagligt møde med lederen af bodelen.

Om dig: Du har en mellemlang videregående uddannelse. Du er stabil og fleksibel og trives i både planlagte og pludseligt opståede opgaver. Du finder det meningsfuldt at arbejde tæt med mennesker med svære psykiske problemstillinger og du trives med selvstændigt at tage ansvar. Du er villig til at komme ind om dagen for at deltage i introforløb, de første par uger af din ansættelse. Derudover deltage i supervision og faglig udvikling, nogle gange om året.

Vi har spurgt vores beboere, hvad der er vigtigt for dem, hos vores nye kollega: “… er sød ved mennesker, er fagligt dygtig, hjælper med at komme til lægen, forstår både krop og følelser og ikke er fordomsfuld.” Om os: Vi giver dig en grundlæggende introduktion til Slotsvænget og vores metoder, der kan forenes med den faglighed, du allerede besidder. Vi arbejder på at højne den fælles faglighed indenfor forskellige områder som f.eks. stemmehøring, Low Arousal, Åben Dialog, traumeforståelse, CHIME, ”det hele menneske” og mestringsstrategier. Derudover har vi supervision og kollegial sparring. Som arbejdsplads er vi kendetegnet ved at være et socialpsykiatrisk bosted, hvor de nyansatte har givet udtryk for, at de er blevet taget rigtig godt imod.

Vi har en vision om at blive en af Danmarks bedste bosteder og arbejdspladser.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Kontaktperson ved spørgsmål er daglig leder Cille Holm Hansen, tlf.: 24 43 77 63.

Ansøgningsfristen er d. 7/12-26 kl 12.00

Ansættelsessamtaler er d. 9/12-26

Læs mere og se gerne vores film om vores tilbud og arbejde på vores hjemmeside: video om Slotsvænget

Mere end en arbejdsplads: Hos os bliver du en del af et fællesskab med høj faglighed. Vi prioriterer kvalitet i opgaveløsningen og løfter i flok for at skabe de bedste resultater for Lyngby-Taarbæks borgere. Et stærkt kollegaskab er guld værd. Vi hjælper hinanden, griner sammen og interesserer os for, hvem vi er. Vi værdsætter forskellighed, og de styrker vi hver især bidrager med gennem vores baggrund, personlighed og evner. Hos os møder du tillidsfuld ledelse, trivsel, gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt plads til kreativitet og nytænkning. Samtidig holder vi fast i en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.