Pædagog eller Pædagogisk assistent til Rødbo – hvor livskvalitet kommer først
Ballerup Kommune
Vil du arbejde et sted, hvor høj faglighed og livskvalitet går hånd i hånd? På Rødbo tror vi på, at den bedste indsats skabes, når sundhedsfaglighed, neuropædagogik og respekt for den enkelte beboers ønsker følges ad. Vi søger en socialpædagog, som har lyst til at gøre en reel forskel for voksne med erhvervet hjerneskade. Hos os handler arbejdet ikke kun om pleje og behandling. Det handler om at støtte mennesker i at leve et meningsfuldt liv med størst mulig selvbestemmelse, værdighed og livskvalitet. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Dine vigtigste opgaver Pædagogisk indsats: Arbejde ud fra en neuropædagogisk tilgang med fokus på den enkelte beboers ressourcer og muligheder Struktur og tryghed: Bidrage til en forudsigelig hverdag, der fremmer tryghed og udvikling Beboerfokus: Støtte beboerne i at træffe egne valg, yde vejledning og skabe en hverdag med omsorg, nærvær og humor Kompleksitet og faglighed: Indgå i løsningen af komplekse problemstillinger samt reagere fagligt og handle sikkert, når en beboers tilstand ændrer sig Tværfaglighed og dokumentering: Samarbejde aktivt med terapeuter og sundhedsfagligt uddannede kolleger, samt dokumentere og følge op på indsatser. Dine kompetencer Uddannelse: Du er uddannet pædagog/pædagogisk assistent Faglig interesse: Du har interesse for eller erfaring med neuropædagogik samt en naturlig faglig nysgerrighed Relationelle evner: Du møder mennesker med respekt, anerkendelse og empati, og kan skabe struktur og overblik Samarbejde: Du ser værdien i tværfagligt samarbejde og arbejder godt både selvstændigt og i et stærkt fællesskab. Det får du hos os God balance: En arbejdstidsplan med fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv (dag- og aftenvagter samt arbejde 2-3 weekender over 12 uger) Kompetenceudvikling: Grundig oplæring i bl.a. CPAP, hostemaskine, forstøver og PEG-sonde samt introduktion til neuropædagogik Indflydelse: En arbejdsplads i udvikling, hvor dine idéer og input bliver taget seriøst Gode personalegoder: Fri parkering, tæt på offentlig transport og en billig madordning Stærkt arbejdsmiljø: Dygtige kolleger, der hjælper hinanden og deler ud af deres viden. Om Rødbo Rødbo er et specialiseret botilbud i Ballerup Kommune for 40 voksne med erhvervet hjerneskade. Vores beboere har tidligere levet et selvstændigt liv, men har efter en alvorlig hjerneskade fået omfattende fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser. Vi er beliggende i naturskønne omgivelser og består af fem huse. Fire af husene er indrettet til beboelse (10 beboere i hvert), mens det femte hus rummer terapeuter, aktivitetsmedarbejdere og administration. Kom og besøg os! Er du nysgerrig på, om Rødbo er noget for dig? Så kom gerne forbi til en kop kaffe og en rundvisning – vi viser med glæde vores hverdag, vores faglighed og vores fællesskab frem.
Vil du vide mere Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte: Afdelingsleder Jeanne Nielsen: tlf. 4477 2594 Afdelingsleder Anita Larsen: tlf. 4477 6194 Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk. Ansættelsesproces og løn Ansættelsesdatoen er hurtigst muligt. Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling. Ansøgningsfrist: 27 november 2026. Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for Pædagogisk personale, døginst. og hjemmevejledere og efter overenskomst for Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i kommunerne. Ansættelse sker efter principperne om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Lønintervallet for stillingen som pædagog, er 35.967,29 kr. – 44.247,24 kr. pr. måned uden pension ved fuldtidsansættelse (37 timer ugentligt). Lønintervallet for stillingen som pædagogmedhjælper eller pædagogiskassistent, er 31.862,90 kr. – 41.757,37 kr. pr. måned uden pension ved fuldtidsansættelse (37 timer ugentligt). Den endelige løn fastsættes efter forhandling mellem arbejdsgiver og den faglige organisation, der har forhandlingsretten på det relevante overenskomstområde. Lønnen afhænger blandt andet af din uddannelse, dokumenterede anciennitet og kvalifikationer. Vi indhenter straffeattester. Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vi glæder os til at møde dig.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.