Ungarbejder under 18 år - aften og weekend
NORMAL Danmark
Vi søger en ungarbejder under 18 år, der har lyst til at arbejde i vores butik efter skole og i weekender. Det er derfor vigtigt, at du har mulighed for at arbejde i disse tidsrum. Hvad skal du så få tiden til at gå med? Du hjælper kunderne ved kassen, fylder varer på hylderne og sørger sammen med dine kolleger for, at butikken altid står skarpt. Du hjælper også med at trimme og fylde butikken op inden lukketid, så den står klar til dine kolleger næste morgen. Der er næsten altid gang i den, så jobbet passer godt til dig, der kan lide at have travlt. Nogle dage vælter det ind med nye varer, der skal pakkes ud og finde deres plads i butikken. Her hjælper du gerne til, hvor der er brug for det – også før nogen når at spørge. Hvem er du? Kan du have det sjovt, mens du har travlt? Perfekt. Så passer du sikkert godt ind hos os. For i NORMAL har vi det nemlig både travlt og sjovt. Smilende og udadvendt? Fint. Smilende og mere stille? Også fint. Det vigtigste er, at vores kunder bliver mødt af et smil. Du giver gerne en hånd med, hvor der er brug for det, og du slipper ikke en opgave halvvejs, bare fordi den næste ser sjovere ud. Og ja, så møder du til tiden. På det punkt er vi faktisk ret normale, for dine kolleger er afhængige af dig. Også de morgener, hvor dynen har andre planer. Hvad får du? Du bliver en del af: Et hold, hvor det er helt naturligt, at alle hjælper hinanden med at skabe gode oplevelser for vores kunder
Et sammenhold hvor de bedste idéer vinder – uanset om de kommer fra butikschefen eller ungarbejderen
Et socialt fællesskab der holder – både i butikken og efter lukketid
Hos os er der garanti for kilometer i benene. Du får nemlig dagens motion helt gratis mellem kunder, varer og kolleger, der lige skal have en hånd med. Løn fastsættes efter overenskomst. Har vi stadig din opmærksomhed? Klar på jobbet? Og vil du med på holdet? Så ansøg ved at klikke på ”Søg her”. Har du lyst til at sende en videohilsen med, så tager vi også gerne imod den. Vi behandler desværre ikke ansøgninger sendt på mail. Ikke fordi vi er besværlige. Bare fordi reglerne siger det. OBS: Du skal have afsluttet 9. klasse. Vi holder samtaler løbende (dog sidder vi oftest ned). Vi anbefaler, at du bekræfter SMS-kommunikation, så vi nemt kan komme i kontakt med dig i rekrutteringsprocessen.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.