Jobrådgiver til Ungeløftet - Vil du være med til at gøre en forskel for unge?
Sønderborg Kommune
Som led i Ungeløftet søger vi en ny kollega til vores indsats, da vores nuværende kollega har søgt nye udfordringer i organisationen. Vi søger en engageret og fagligt stærk jobrådgiver med erfaring inden for virksomhedsindsatser og gerne IPS. Du bliver en central drivkraft i vores virksomhedsrettede arbejde og får en vigtig rolle i samarbejdet med virksomheder, psykiatrien og de unge, som vi støtter på deres vej mod uddannelse og beskæftigelse.
Om jobbet Du bliver ansat i JobSønderborg og får base i et selvstyrende team i Ungeteamet. Teamet arbejder med unge i målgruppen for IPS-indsatsen samt unge, som har brug for støtte til at blive motiveret for og klar til at modtage en IPS-indsats.
Som jobrådgiver i Ungeløftet bliver du uddannet i IPS-metoden og de otte principper, som metoden bygger på. Du får dermed mulighed for at arbejde metodisk og målrettet med en indsats, der tager udgangspunkt i den unges egne ønsker, ressourcer og mål.
Du får en alsidig arbejdsfunktion, hvor du har ”flere hatte på”. Du kombinerer en mentorrolle med fokus på den virksomhedsrettede indsats med en jobrådgiverfunktion med fokus på myndighedsopgaven.
Du bliver en del af en tværfaglig indsats, hvor du støtter unge mellem 15 og 29 år med psykiske udfordringer i at komme tættere på job eller uddannelse. Indsatsen foregår i tæt samarbejde med psykiatrien, socialpsykiatrien, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere.
Dine vigtigste opgaver Som jobrådgiver i Ungeløftet bliver dine vigtigste opgaver blandt andet at:opsøge, etablere og vedligeholde samarbejder med virksomheder for at skabe job- og uddannelsesmuligheder for unge arbejde efter IPS-metoden og støtte unge med psykiske udfordringer i at opnå og fastholde beskæftigelse eller uddannelse yde vejledning og sparring til arbejdsgivere samt sikre tæt opfølgning på etablerede forløb støtte den enkelte unge gennem håndholdte og individuelt tilrettelagte indsatser samarbejde tæt med behandlingspsykiatrien og øvrige samarbejdspartnere for at sikre sammenhængende indsatser omkring den unge afholde samtaler, udarbejde planer og dokumentere indsatsen i relevante fagsystemer bidrage til den fortsatte udvikling af vores virksomhedsindsats og samarbejdet med erhvervslivet yde individuel og fleksibel støtte før, under og efter job- eller uddannelsesstart. Vi søger en kollega, somhar erfaring med virksomhedsopsøgende arbejde og virksomhedsrettede beskæftigelsesindsatser har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring med unge, som har komplekse sociale, psykiske eller sundhedsmæssige udfordringer gerne har kendskab til eller erfaring med IPS-metoden er dygtig til at skabe relationer og møde mennesker med respekt, tro på deres muligheder og fokus på deres ressourcer er initiativrig, nysgerrig og kreativ i sin tilgang til opgaveløsningen trives med tværfagligt samarbejde og kan navigere mellem forskellige faglige perspektiver arbejder struktureret og systematisk og ved, at god journalføring og registrering i fagsystemet er en vigtig del af opgaven er refleksiv og fagligt velfunderet tror på, at alle mennesker kan bidrage på arbejdsmarkedet, og ser de unges ressourcer og kompetencer og kan være med til at sætte dem i spil i en virksomhed. En arbejdsdag med variation og mening Arbejdet foregår både i JobSønderborg og ude hos virksomheder, samarbejdspartnere og i behandlingspsykiatrien. Du skal derfor trives med en hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt, er opsøgende og samtidig indgår tæt i et tværfagligt samarbejde. Hos os får du et spændende job, hvor ikke to dage er ens. Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, deler vores erfaringer og hele tiden lærer og dygtiggør os. Vi har et stærkt fokus på beskæftigelsesfaglighed og refleksiv praksis. Du får erfarne og metodestærke kolleger samt et stærkt kollegialt netværk, hvor faglighed, humor og fællesskab vægtes højt.
Nysgerrig? Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Christina Nordquist på tlf. 27 90 74 90 eller faglig koordinator Christin Meienburg på tlf. 21595402
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen. Stillingen besættes efter gældende overenskomst, og lønnen forhandles med den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse: 1. februar 2027 Ansøgningsfrist: 13.12.2026 Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 18. december 2026
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger. Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.