PET søger jurister med interesse for databeskyttelse og AI
Politiet
Ved du, hvad vi mener, når vi skriver risikovurderinger, databehandleraftaler, AI-løsninger og compliance by design? Har du interesse for databeskyttelse og implementering af IT-løsninger? Og vil du være med til at sætte rammerne for PET’s arbejde med at opspore, undersøge og stoppe dem, der truer vores samfund og vil os det ondt?
Bliv en del af vores juridiske hold i PET
Vi søger dedikerede juridiske profiler, som motiveres af at arbejde med komplekse spørgsmål vedrørende databeskyttelse, IT-udvikling og anvendelse af AI-løsninger. Du kan være med til sætte rammerne i Politiets Efterretningstjeneste, hvor indsamling, analyse og brug af data er afgørende for at udføre med tjenestens opgaver som national efterretnings- og sikkerhedstjeneste.
Dine overordnede opgaver bliver at levere juridisk rådgivning om databeskyttelse og sikre compliance i forbindelse med behandling af personoplysninger, systemanvendelse og udvikling af nye IT-løsninger i en efterretningsmæssig kontekst. Et vigtigt fokuspunkt i dit arbejde vil være at understøtte, at tjenesten har et solidt og sikkert it-fundament og er i stand til at udnytte nye teknologier, bl.a. AI, inden for lovens rammer.
Dine opgaver vil også omfatte udarbejdelse af interne retningslinjer, bidrag til lovforberedende arbejde og besvarelse af høringer som led i Tilsynet med Efterretningstjenesternes kontrolarbejde. Opgaverne vil stille krav til dine evner til at se løsninger og formidle juridiske svar til andre faggrupper. Vi arbejder tæt sammen med andre enheder i PET samt en række eksterne samarbejdspartnere, bl.a. Justitsministeriets departement, Rigspolitiet og Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Du bliver en del af en enhed i PET’s juridiske afdeling med engagerede og dygtige kollegaer. Vi arbejder tæt sammen og tager vare på hinanden, og vi vil understøtte din faglige udvikling og vidensopbygning.
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.
Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.
Du er engageret og ser muligheder
Vi forventer, at du er en dygtig jurist – enten erfaren eller nyuddannet – som brænder for at gøre en forskel i en højere sags tjeneste. Du skal kunne anvende din gode dømmekraft til at træffe de rigtige valg og bevare dit overblik, når vilkårene omkring dig ændrer sig.
Derudover forestiller vi os, at du:
• Har erfaring fra en offentlig myndighed, eksempelvis fra Justitsministeriets koncern. • Har erfaring inden for relevante opgaveområder, f.eks. rådgivning og juridisk vurdering vedrørende databeskyttelse, IT-udvikling, compliance og implementering af AI-løsninger. • Formulerer dig klart og præcist både skriftligt og mundtligt. • Har solide analytiske evner, arbejder målrettet på egen hånd og tager ansvar for både dine egne og afdelingens opgaver. • Har evne og lyst til at samarbejde og lytte til input på tværs af organisatoriske skel og fagligheder.
I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.PET.dk/job.
Ansættelsesforhold
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent på baggrund af kvalifikationer, kommer du fra Justitsministeriets område vil det være muligt at forsætte.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. Af hensyn til ansøgningsdiskretion bør du ligeledes være påpasselig med, hvilke informationer om dig selv og PET du evt. behandler i AI-systemer.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, tæt på Buddinge Station. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Yderligere information
Du skal sende din ansøgning senest den 1. december 2026.
Vi påbegynder samtaler i uge 51 og sigter mod en ansættelse fra marts 2027.
Du er også altid meget velkommen til at kontakte HR på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45 mellem kl. 08:00-11:00, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Du kan også læse meget mere om PET’s ansættelsesproces og PET som arbejdsplads på www.PET.dk/job. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.