Serviceminded IT-supporter til Kolding Kommune
Kolding Kommune
Vil du være med til at sikre, at IT bare spiller – for tusindvis af kolleger i hele kommunen?
Kolding Kommune har en af Trekantområdets største og mest moderne IT-platforme. Med over 8.000 brugere og 10.000 pc’er arbejder vi løbende på at sikre en teknologisk hverdag, der er både effektiv og brugervenlig.
Flere og flere arbejdsopgaver understøttes af stadigt mere komplekse digitale løsninger, og vi har derfor brug for et sæt ekstra hænder for at kunne følge med. Vi søger en serviceminded IT-supporter, der trives med tekniske udfordringer og brænder for at yde professionel support i en stor og kompleks organisation.
Om jobbet
Du bliver en del af vores velfungerende supportteam, hvor samarbejde, høj faglighed og godt humør går hånd i hånd. Vi arbejder struktureret med udgangspunkt i ITIL-principper og har brugertilfredshed som vores vigtigste pejlemærke.
Dine primære opgaver bliver:
Teknisk brugersupport via telefon og ServiceNow
Personlig betjening af medarbejdere i kommunen
Fejlsøgning på IT-udstyr, netværk og programmer
Installation og klargøring af hardware og software
Brugeradministration
Udarbejdelse af dokumentation og vejledninger
Om dig
Du har erfaring med IT-support i en mellemstor eller stor organisation og forstår vigtigheden af god service og klar kommunikation. Du er teknisk velfunderet og har samtidig et skarpt øje for brugerens behov.
Vi forestiller os, at du:
Har en uddannelse som IT-supporter eller tilsvarende kompetencer
Har erfaring med opsætning og fejlsøgning på forskellige typer IT- og telefoni udstyr
Trives med både selvstændige opgaver og samarbejde i team
Er struktureret, omhyggelig og kvalitetsbevidst
Kommunikerer klart og tydeligt på dansk – både mundtligt og skriftligt
Har et servicemindset og et godt humør
Bidrager positivt til en god stemning og et stærkt samarbejde
Har kørekort
Vi tilbyder
Hos os får du en hverdag med faglige udfordringer, udviklingsmuligheder og engagerede kolleger.
Du får bl.a.:
En moderne IT-platform (Windows 11, Lenovo ThinkPad og Apple iDevices)
Faglig udvikling og mulighed for at tage ansvar i projekter
En fleksibel arbejdsplads med frihed under ansvar
Gode personalefordele som kantine, motionsklub og feriefond
Mulighed for hjemmearbejde
Fleksibel arbejdstid (37 timer/uge), flekstid og betalt frokostpause
Et uformelt og socialt arbejdsmiljø med høj trivsel
Du bliver ansat i IT og Digitalisering på i alt 65 medarbejdere, der samarbejder om digital forretningsudvikling og traditionel IT-drift. Vi hører til under By- og Fællesforvaltningen og arbejder tæt sammen med hele organisationen.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte:
Teamkoordinator Kasper Heise Paulsen, tlf. 24 78 17 46, mail: kaspa@kolding.dk
Afdelingsleder Lars Kim Lund, tlf. 40 20 89 81, mail: lakl@kolding.dk
Ansøgningsfrist
6. december 2026
Første samtale afholdes den 9. December 2026. Anden samtale den 15. December 2026. Der trækkes referencer i forbindelse med anden samtale. Derudover er det et krav, at du ikke er straffet for noget, der er uforeneligt med stillingen.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.