Se alle job

Sekretær for den administrerende direktør i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen

Københavns Kommune

Er du fremsynet, struktureret og serviceorienteret?

Synes du, et arbejde helt tæt på topledelsen og den politiske ledelse i en stor og kompleks organisation er en spændende udfordring?

Er du dedikeret, grundig og har du lyst til at betjene den administrerende direktør?

Så er du måske vores nye direktionssekretær i Danmarks største beskæftigelsesforvaltning.

Om os

Du bliver en del af Ledelsessekretariatet i Københavns Kommunes beskæftigelses-, integrations- og erhvervsforvaltning. Vi understøtter forvaltningens direktion, borgmester og politiske udvalg med alt fra kalenderstyring, mødeforberedelse og praktik til faglig rådgivning, presse og kommunikation.

I Ledelsessekretariatet er vi 20 ansatte med forskellige baggrunde og opgaver. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi løber stærkt sammen, når der er travlt – og også har plads til hygge over frokosten.

Om stillingen

Overordnet vil du skulle arbejde tæt sammen med den administrerende direktør og dennes PA, hvor I sammen skal sikre, at den administrerende direktørs hverdag forløber så let som muligt. Derudover vil du skulle løse opgaver ind mod vores politiske udvalg og for Ledelsessekretariatet i øvrigt.

Din arbejdsdag vil bestå af både faste driftsopgaver og ad hoc-opgaver. Fx vil du

få ansvar for kalenderstyring, mødeplanlægning og mindre serviceopgaver for den administrerende direktør

være ansvarlig for at samle dagsordenen til direktionsmøder

skulle indhente og samle bidrag fra forvaltningen i forbindelse med udvalgsmøder og hjælpe udvalgssekretæren med forskellige aktiviteter i forbindelse med udvalgsmøder

indgå i kontorets øvrige opgaveløsning, hvor vi gerne hjælper hinanden og træder til ved fx ved travlhed eller ferie

i mindre omfang skulle understøtte sekretariatets ledelse administrativt.

Vi forventer, at du

er kontoruddannet og har minimum tre års erfaring som sekretær, og det er er en fordel, hvis du har erfaring med betjening af en topledelse

er særdeles struktureret og kan holde hovedet koldt, når det går stærkt, eller planerne ændres med kort varsel

ved, at deadlines og detaljer er vigtige

har organisatorisk forståelse og er god til at kommunikere med kolleger og eksterne samarbejdspartnere

er servicemindet, god til at samarbejde og løsningsorienteret i din tilgang.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt. Ansættelsesstedet er Københavns Rådhus.

Mere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef i Ledelsessekretariatet Kirstine Korsager på 50 96 50 62.

Søg via linket senest fredag den 26. november 2026

Om Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen

I Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen (BIF) hjælper vi ledige københavnere i job, og vi støtter både ældre ledige og unge i at finde den rette vej til uddannelse. Vi skaber gode rammer for københavnske virksomheder og formidler arbejdskraft til dem. Vi arbejder for, at København er en by, hvor der er plads til alle, og støtter flygtninge og indvandrere i at finde en plads i fællesskabet. Vi er ca. 2.000 medarbejdere i BIF. Vores arbejde omfatter både den nære kontakt med borgere og virksomheder, og politisk arbejde og administration. Vi arbejder målrettet med vores trivsel, og vi har en kultur præget af høj faglighed, hvor der er plads til dine idéer og input.

Arbejdstid: Fuldtid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.