Se alle job

Forsknings- og formidlingskoordinator til Bedst for Os

Region Nordjylland

Psykiatrisk Sundhedstjenesteforskning – Region Nordjylland søger en forsknings- og formidlingskoordinator til forskningsopgaver og vidensformidling i Bedst for Os

Der er tale om en tidsbegrænset stilling på deltid (15 timer pr. uge) med tiltrædelse 1. januar 2027 og en varighed på 5 år.

Om Bedst for Os

Bedst for Os er et ambitiøst partnerskab mellem børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland, Novo Nordisk Fonden og Det Obelske Familiefond, der skal skabe mere og bedre behandling til børn og unge med behandlingskrævende psykisk mistrivsel og psykiske lidelser. Bedst for Os-projektet foregår i et samarbejde med fire nordjyske kommuner; Thisted, Mariagerfjord, Hjørring og Aalborg. Fra 2027 og frem kommer der forventeligt flere nye partnere til projektet.

Bedst for Os startede op d. 1. september 2024 og forventes at løbe indtil 2031.

Om jobbet

Som forsknings- og formidlingskoordinator får du en central rolle i den videnskabelige produktion, koordinering og formidling af Bedst for Os. Dit primære ansvar bliver at:

koordinere forskningsarbejdet på tværs af samarbejdspartnere og arbejdspakker

understøtte og koordinere forskningsrelaterede opgaver og formidling relateret til projektets formål, i tæt samarbejde med projektets ledelse, arbejdspakkeejere og sekretariat

formidle forskningsresultater og -bidrag til konferencer, tidsskrifter og lignende, herunder som medforfatter på baggrunds- og oversigtsartikler og som repræsentant for projektet ved konferencer, seminarer og videnskabelige netværk.

Du bliver en del af Bedst for Os-sekretariatet og arbejder tæt sammen med projektledelse, forskere, arbejdspakkeledere, sekretariatet samt nationale og lokale samarbejdspartnere. Der forventes et tæt og konstruktivt samarbejde med Aalborg Universitet, Københavns Professionshøjskole og andre videns- og forskningsinstitutioner.

Om dig

Vi søger en person med:

erfaring med selvstændigt forskningsarbejde på ph.d.-niveau inden for psykologi, sundhedsvidenskab eller beslægtede områder

Stærke kompetencer inden for akademisk skrivning, publikationsprocesser og vidensformidling på dansk og engelsk

Erfaring med koordinering af forsknings- eller udviklingsprojekter på tværs af mange samarbejdspartnere og institutioner

Kendskab til politisk ledede organisationer og erfaring med at navigere i samspillet mellem politiske beslutningsprocesser, regionale og kommunale forvaltninger og praksis

Gode samarbejds- og formidlingsevner på tværs af forskningsmiljøer, praksisfelt og politik

Bred indsigt i børn og unges psykiske mistrivsel, familieorienterede indsatser, skole, ungdomsuddannelse, beskæftigelse, fritidsliv og sociale fællesskaber.

Du trives i et miljø med mange samarbejdsflader og en høj grad af selvstændighed.

Du arbejder løsningsorienteret, systematisk og med høj faglig integritet.

Du er god til at opbygge og vedligeholde relationer på tværs af sektorer og faggrupper.

Vi tilbyder

En meningsfuld og strategisk vigtig rolle i et udviklingsprojekt, der skal bidrage til fremtidens organisering af indsatser for børn og unge i Danmark.

Du får:

mulighed for at være hovedkraft i at udvikle og drive Bedst for Os fra idé til implementeringsparat koncept og evaluering,

tæt samarbejde med et stærkt fagligt team i Bedst for Os,

et tværsektorielt arbejdsmiljø,

fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet.

Bedst for Os-sekretariatet har til huse på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet i Gistrup.

Vil du vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Programdirektør for Bedst for Os Jan Mainz på e-mail jan.mainz@rn.dk.

Det praktiske​​​​​​

Vi indhenter referencer på den kandidat, vi ønsker at ansætte.

Ansøgningsfrist: d. 30. november 2026.

Samtaler forventes afholdt: d. 8. december 2026.

Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter.

Stillingen er en deltidsstilling på 15 timer ugentligt og er tidsbegrænset til 5 år, svarende til projektperioden for Bedst for Os.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået med de relevante AC-organisationer

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.