Se alle job

Vikar Region Midt søger sygeplejerskevikarer til Akutteamet Skive

Region Midtjylland

Fra 1. januar 2027 overgår Akutteamet i Skive til regional drift, og Vikar Region Midt skal dække vikarbehovet. Vikar Region Midt er Region Midtjyllands eget vikarbureau med cirka 1.200 tilknyttede vikarer. Som vikar skal du supplere det faste personale, f.eks. ved sygdom eller i perioder med ekstra travlhed.

Her kan du få mulighed for at arbejde meget selvstændigt med mange forskellige akutte situationer i borgerens eget hjem. Du vil være alene i vagt. Du skal derfor have relevant erfaring samt gode observations- og handlekompetencer.

Akutteamet Skive varetager akutte og særligt komplekse sygeplejeopgaver i hele Skive kommune med det formål at forebygge uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser ved at sikre hurtig og kvalificeret hjælp efter indlæggelse.

Akutteamet har base i Sundhedshuset i Skive, hvor Skive Kommune og Hospitalsenhed Midt har et samarbejde med et tværsektorielt klinikfællesskab mellem kommunens sygeplejeklinik og hospitalets akutklinik.

Som sygeplejerske i Akutteamet har du en stor berøringsflade med en lang række samarbejdspartnere, særligt de kommunale midlertidige pladser, hjemmeplejen, den kommunale sygepleje, hospitaler, vagtlæger samt praktiserende læger.

I Vikar Region Midt får du frihed til selv at bestemme, hvor, hvornår og hvor meget du vil arbejde attraktive vilkår for løn, pension og ferie løn for kurser med fysisk tilstedeværelse MidtEPJ-kursus tilbudt vagter før vikarer fra andre bureauer, som Vikar Region Midt har samarbejdsaftaler med en tæt dialog med en leder, som er din primære kontaktperson en brugervenlig app, hvor du nemt kan se og byde ind på ledige vagter opbakning og opmærksomhed på dit arbejdsmiljø og arbejdsglæde som vikar.

Vi søger dig, der er uddannet sygeplejerske med minimum 2 års erfaring fra medicinsk afdeling eller kommunal sygepleje kan foretage selvstændige vurderinger og træffe selvstændige beslutninger har god organisatorisk forståelse kan indgå i tværfagligt samarbejde er fleksibel og kan samarbejde med mange forskellige mennesker har gode kommunikative kompetencer kan arbejde efter ABCDE-principperne, ISBAR og TOKS kan administrere iv-antibiotika kan arbejde i MidtEPJ brænder for at give den bedst mulige pleje og omsorg.

Vil du være med? Så vil vi gerne høre fra dig! Læs mere om Vikar Region Midt på vrm.rm.dk. Via boksen ”Bliv vikar” udfylder du en kontaktformular med henblik på at blive kontaktet og eventuelt inviteret til samtale. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Karen Marie Holm-Nielsen eller oversygeplejerske Mette Laackmann Lillerøj, Vikar Region Midt tlf. 7846 3750.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.