Se alle job

AC-fuldmægtig med ansvar for vagtplanlægning og ledelsesunderstøttelse til Psykiatrisk Sengeafsnit S8, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatri

Region Midtjylland

Om stillingen Vi søger en AC-fuldmægtig til en spændende og alsidig stilling på Psykiatrisk Sengeafsnit S8 i Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatri. Stillingen er en kombination af vagtplanlægning og ledelsesunderstøttelse, hvor du får en central rolle i den daglige drift på S8 og samtidig mulighed for at bidrage til udvikling og implementering af nye tiltag. Den primære opgave i stillingen er vagtplanlægning på S8, hvor du får ansvar for at udarbejde, koordinere og vedligeholde vagtplaner for afsnittets medarbejdere. Du skal sikre sammenhæng mellem bemanding, drift, medarbejderønsker og gældende arbejdstidsregler. Herudover skal du understøtte funktionsledelsen på S8 i forskellige administrative, organisatoriske og udviklingsmæssige opgaver. Det kan blandt andet være koordinering og understøttelse af udviklingsprojekter, skabe overblik over processer, sikre opfølgning på beslutninger og bidrage til, at nye tiltag bliver omsat til praksis. Udviklingsopgaverne kan både være knyttet til S8 og til projekter på tværs af Afdeling for Psykoser. Stillingen kræver, at du trives med en varieret arbejdsdag, hvor du skal kunne skifte mellem forskellige opgaver og bevare overblikket. Du skal kunne gå fra arbejdet med vagtplanlægning til koordinering af et udviklingsprojekt og tilbage til vagtplanlægningen – uden at miste struktur eller fremdrift.

Om Sengeafsnit S8 Sengeafsnit S8 er en del af Afdeling for Psykoser på Aarhus Universitetshospital (AUH). S8 består af en akutdel og en rehabiliteringsdel. Rehabiliteringsdelen har 11 sengepladser og modtager patienter over 18 år med svære psykiske lidelser og adfærdsmæssige udfordringer. Patienterne er frivilligt indlagt i længerevarende forløb med en gennemsnitlig indlæggelsestid på cirka et halvt år. Akutdelen har 13 sengepladser samt mulighed for én overbelægningsplads og behandler primært patienter med skizofreni og andre psykoselidelser. Vi er en tværfagligt sammensat medarbejdergruppe bestående af blandt andet sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger, peer-medarbejdere, læger, psykologer, socialrådgivere og sekretær.

Kvalifikationer Vi forestiller os, at du: Har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau. Har erfaring med vagtplanlægning og gerne kendskab til PDC-vagtplanssystemet samt gældende overenskomster, arbejdstidsregler og hviletidsbestemmelser. Arbejder struktureret og systematisk, har et godt overblik og evner at prioritere mellem mange forskellige opgaver. Har stærke organisatoriske og koordinerende kompetencer og kan håndtere mange idéer og input, skabe struktur og omsætte dem til konkrete handlinger. Kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og følge opgaver til dørs – herunder bidrage til udvikling og implementering af nye tiltag. Trives med en omskiftelig arbejdsdag, hvor du skal kunne skifte mellem vagtplanlægning, administrative opgaver og udviklingsprojekter. Har forståelse for betydningen af den daglige drift og evner at prioritere vagtplanlægningen og akutte bemandingsbehov, også når du er optaget af andre opgaver. Vi tilbyder En selvstændig og alsidig stilling med ansvar for en central funktion i den daglige drift på S8. Et tæt samarbejde med funktionsledelsen på S8 og mulighed for at bidrage aktivt til ledelsens arbejde. Mulighed for at få en central rolle i udvikling og implementering af nye tiltag på S8 og på tværs af Afdeling for Psykoser. En varieret arbejdsdag med både driftsmæssige, administrative og udviklingsorienterede opgaver. Et tværfagligt arbejdsmiljø med engagerede kolleger. En grundig introduktion til stillingen, arbejdsopgaverne og de relevante systemer. Mulighed for faglig og personlig udvikling. Ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Nina Medelby Shamshiri på telefon 81 71 84 94. Dan Larsen på telefon 30 43 59 57. Thomas Brodersen på telefon 40 26 92 95. Ansøgning Ansøgningsfrist: 23. November 2026 Samtaler: 26. November 2026 Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller snarest muligt – gerne tidligere efter aftale. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.