Peermedarbejder til Psykiatrisk Klinik i Maribo, Midt- og Vestsjællands Hospital
Region Sjælland
Din erfaring med psykisk lidelse og med at få det bedre kan blive en kompetence som vores nye peermedarbejder. Har du personlig bearbejdet erfaring med psykisk lidelse og med at få det bedre igen? Ønsker du at bruge dine bearbejdede erfaringer til gavn for andre? Så er du måske den peermedarbejder, vi søger til at blive en del af vores Psykiatriske Klinik. Hvad bliver dine arbejdsopgaver? Som peermedarbejder bliver du en del af et tværfagligt team bestående af 15 medarbejdere, herunder sygeplejersker, psykologer, læger og lægesekretærer, hvor du skal byde ind med egne erfaringer i mødet med kollegaer og patienter. Du skal i samtaler og grupper støtte patienternes recovery-proces ud fra dine egne erfaringer med at komme dig fra psykisk lidelse og give håb for, at de kan komme sig fra psykisk lidelse – ligesom du selv har gjort det. Du skal støtte patienterne i det svære og hjælpe dem til at (gen)finde værdifulde ting i deres liv og få handlekraft ift. eget liv og behandling. Derfor må du også meget gerne i din ansøgning fremhæve, hvad der var betydningsfuldt for din recovery. Dit arbejde vil bestå i at varetage individuelle peersamtaler, som kan være planlagte eller spontane og mere uformelle, imens I f.eks. laver en aktivitet, som giver mening for patienten. Samtalerne vil typisk finde sted i klinikken, men kan også foregå via video eller telefon. Derudover vil du indgå i en recovery-gruppe sammen med en sundhedsfaglig kollega, hvor der i et ligeværdigt rum udveksles erfaringer med fokus på alt det, der har betydning for at få det bedre som f.eks. håb, drømme og hverdagsliv. Som peermedarbejder skal du desuden bidrage til tværfaglige drøftelser om konkrete patientforløb med blik for patientens relationer, interesser og drømme, og med blik for, at patienten deltager mest muligt i egen behandling. Når du deltager i tværfaglige fora, tager du som peermedarbejder udgangspunkt i dine egne erfaringer fra at have været patient i psykiatrien og, hvad der betød noget for, at du fik det bedre, samt generel viden om personlig recovery. Hvad rummer stillingen i øvrigt? Du får faglig sparring med en mentor i eget afsnit Du modtager supervision sammen med personalegruppen i din enhed. Du bliver tilknyttet et fælles erfaringsudvekslingsforum for alle peermedarbejdere i psykiatrien i Region Sjælland. Du skal løse mindre administrative opgaver såsom at kommunikere med kollegaer via mail og kalender i Outlook. Det er afgørende, at du: Har bearbejdet dine erfaringer med psykisk lidelse og er et godt sted i dag, hvor du kan bringe dine erfaringer i spil til glæde for andre Har været tilknyttet ambulant psykiatrisk behandling, men behandlingen i psykiatrien skal være afsluttet, for minimum et halvt år siden. Du bedes i din ansøgning bekræfte, at du har haft et forløb i ambulant behandling, og at dit/dine forløb i psykiatrien er afsluttet. Har lyst til og evner at bringe dine erfaringer i spil til gavn for andre. Har gode samarbejdsevner og anerkendende tilgang til andre mennesker. Der er ingen formelle uddannelseskrav til dig, men det er en fordel, hvis du har en peeruddannelse/-kursus og erfaring med peerarbejde. Du vil blive introduceret til peerstøtte og recovery-teori af PsykInfo og til arbejdet i Psykiatrisk Klinik i Maribo. I løbet af din ansættelse vil du komme på Peeruddannelse. Din nye arbejdsplads Psykiatrisk Klinik i Maribo er et ambulant tilbud til voksne fra Lolland og Guldborgsund Kommuner. Vi udreder og behandler ikke-psykotiske lidelser som angst, depression, PTSD, OCD, ADHD og personlighedsforstyrrelser gennem samtaler, gruppeforløb, psykoedukation og medicinsk behandling. Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab, hvor vi samarbejder ligeværdigt og værdsætter hinandens forskellige perspektiver. Dit erfaringsperspektiv får en vigtig plads i både patientkontakten og vores fælles drøftelser. Vi vægter et godt og trygt arbejdsmiljø højt, med plads til faglig sparring, humor og at grine sammen. Når hverdagen tillader det, forsøget vi at samles til frokost, for dem som har lyst. En mentor hjælper dig med at finde dig til rette både fagligt og socialt og blive tryg i din nye rolle. Du vil få dit eget kontor, hvor du har mulighed for at sætte dit personlige præg på og indrette som en tryg ramme for samtaler med patienterne. Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på 20 timer ugentligt, gerne med start 1. februar 2027 eller efter aftale. Du vil blive aflønnet efter gældende aftale mellem FOA og Region Sjælland. Søg jobbet Lyder jobbet som noget for dig, så send en motiveret ansøgning med CV og evt. anden relevant dokumentation. Ansøgningsfrist er 7. december 2026. Samtalerne forventes at finde sted fredag den 18. december 2026. Du kan få flere oplysninger om jobbet hos oversygeplejerske Cecilie Walli Bille Pedersen på mobil 21123045 eller mail cecped@regionsjaelland.dk Du kan læse mere om Psykiatrisk Klinik på hjemmeside: Psykiatrisk Klinik - Maribo - Midt- og Vestsjællands Hospital Hvis du gerne vil have oplysninger om peerstøtte, kan du kontakte PsykInfo i Region Sjælland på telefon 70 250 260 eller psykinfo@regionsjaelland.dk. Du kan også læse mere om, hvordan vi arbejder med peer-støtte på https://www.mvhospital.dk/raadgivning/psykinfo/peerstoette
Arbejdstid: Deltid under 21 timer
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.