Se alle job

Sygeplejerske søges til Psykiatrisk Klinik, Maribo

Region Sjælland

Er du sygeplejerske med interesse for psykiatrien? Hos os får du dagarbejde med fri i weekender og på helligdage I Psykiatrisk Klinik Maribo søger vi en sygeplejerske, der har lyst til at arbejde med ambulant behandling. En stor del af behandlingen foregår i grupper med fokus på psykoedukation eller psykoterapi. Du varetager gruppebehandlingen sammen med en anden terapeut. Om Psykiatrisk Klinik Maribo Vi udreder og behandler patienter fra Lolland og Guldborgsund kommuner med ikke-psykotiske lidelser, herunder personlighedsforstyrrelser, PTSD, angst, OCD, ADHD og depression. Patienterne henvises primært fra praktiserende læger, privatpraktiserende psykiatere og andre enheder i psykiatrien. Vi arbejder især med kognitiv adfærdsterapi (KAT), dialektisk adfærdsterapi (DAT) og mentaliseringsbaseret terapi (MBT). Både i og uden for pakkeforløb tilpasser vi behandlingen til den enkelte patients behov og mål. Vi arbejder recoveryorienteret med blik for både symptomlindring og det, patienten selv ønsker at forandre i sin hverdag. Med inspiration fra CHIME har vi fokus på fællesskab, håb, identitet, mening og indflydelse på eget liv. I gruppebehandlingen kan det for eksempel komme til udtryk, når patienterne deler erfaringer, finder håb i hinandens fortællinger og afprøver nye måder at håndtere det, der er svært. Dine opgaver som klinisk kontaktperson Som klinisk kontaktperson er du tovholder for dine patienters behandlingsforløb. Hvor mange patienter du bliver kontaktperson for, afhænger af dit timetal. Ud over gruppebehandlingen har du individuelle samtaler med patienterne, bidrager til deres behandlingsplaner og følger op på medicinsk behandling efter delegation fra overlægen. Du inddrager pårørende og samarbejder efter behov med andre afsnit i Psykiatrien og med kommunale samarbejdspartnere, fx socialpsykiatrien, SKP, jobcentre og Center for Afhængighed. Hvem er vi? Du får dit eget kontor i vores lyse lokaler i Maribo og har indflydelse på, hvordan du planlægger din arbejdsdag med tid til patientkontakt, forberedelse og dokumentation. Klinikken ledes af en oversygeplejerske, og du bliver en del af et team med 1 psykiater, 1 læge, 1 specialpsykolog, 2 psykologer, 6 sygeplejersker, 2 lægesekretærer, 1 peermedarbejder og 1 serviceassistent. Vi er også uddannelsessted for studerende. Vi arbejder selvstændigt med vores opgaver og sparrer tæt på tværs af faggrupper. Vi lægger vægt på trivsel og et arbejdsmiljø, hvor det er naturligt at vende faglige spørgsmål med en kollega og bede om hjælp. Hvem søger vi? Du er specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje eller sygeplejerske med erfaring fra psykiatrien. Du har lyst til at arbejde terapeutisk og trives med at tage ansvar for dine patientforløb. Terapeutisk efteruddannelse eller erfaring med terapi, gerne i grupper, er en fordel. Er den terapeutiske rolle ny for dig, kan du lære opgaverne i stillingen. En god start i klinikken Når du starter, får du en mentor og følger et introduktionsforløb, hvor du lærer klinikkens arbejdsgange at kende og bliver fortrolig med rollen som klinisk kontaktperson og gruppeterapeut. Psykiatrien Region Sjællands vision: Mennesker og muligheder – psykiatri med relationer. Baserer behandling på relationer, evidens og patientens ressourcer. Sikrer sammenhæng i indsatsen, internt og mellem sektorer. Fremtidssikrer behandlingen via forskning, kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling. Tiltrækker og fastholder kompetente medarbejdere. Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er 32 timer pr. uge.Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende aftale mellem DSR og Region Sjælland. Referencer og straffeattest Vi indhenter efter fast praksis reference fra tidligere ansættelser forud for endelig ansættelse. Ansættelse er ligeledes betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest, jf. Regionens politik herom. Startdato1. februar 2027 eller efter aftale. Samtaler Forventes afholdt d. 21. december 2026

Arbejdstid: Deltid over 21 timer

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.