Afløsere til Plejehjem Højmarken i Gram
Haderslev Kommune
Søger du et meningsfuldt job, hvor du kan gøre en forskel for ældre borgere? Er du sundhedsfaglig uddannet, pensionist, studerende eller har sabbatår? Så er det måske lige dig vi mangler. Plejehjem Højmarken søger afløsere med opstart hurtigst muligt. Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper kan der på sigt blive mulighed for en fastansættelse. Der søges dækning af alle vagtlag, både dag, aften og nattevagter, samt i weekender og helligdage. Om jobbet Du bliver en del af et engageret team, hvor vi sammen skaber trygge og værdige rammer for vores 42 beboere. Opgaverne består bl.a. af personlig pleje, omsorg og praktiske opgaver i hverdagen. Vi søger dig, som: har lyst til at arbejde med ældre mennesker er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt er nærværende, omsorgsfuld og positiv trives i samarbejde med andre bidrager med godt humør i hverdagen. Vi tilbyder: et samarbejde med erfarne og engagerede kolleger, der brænder for arbejdet med den ældre beboer, hvor vi alle arbejder med fokus på den enkelte beboers trivsel, ønsker og behov mulighed for indflydelse på egen arbejdsplan en arbejdsplads, der har fokus på faglig udvikling, personcentreret omsorg og en ”værdifuld hverdag” for beboerne. Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation. Den forventede timeløn ligger i intervallet mellem 145 kr. – 180 kr. plus pension. Den endelige placering i intervallet baseres på objektive kriterier som f.eks. relevant uddannelse og dokumenteret erhvervserfaring Yderligere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte plejehjemsleder, Rikke Seest på telefon 21 52 51 13. Ansøgningsfrist og samtaler Send din ansøgning via ansøgningsknappen senest den 15. december 2026. Vi afholder samtaler løbende – så søg allerede i dag! Om Haderslev Kommune Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.