Se alle job

Sydbo søger køkkenmedhjælper som tilkaldevikar

Svendborg Kommune

Har du lyst til at være med til at lave god, næringsholdig mad til vores skønne borgere? Er du fleksibel, ansvarsbevidst og glad for at arbejde i et køkken? Så er det måske dig, vi søger! Sydbo søger en køkkenmedhjælper som tilkaldevikar til vores køkken. Vi har brug for en fleksibel kollega, der kan træde til ved ferie, sygdom og andet fravær. Vi lægger vægt på at servere god og næringsholdig mad, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker.

Om jobbet Vi kan tilbyde: En fantastisk skøn borgergruppe med individuelle behov, ressourcer og udfordringer. Et spændende arbejdssted med tværprofessionelle samarbejdspartnere, hvor borgeren er i fokus. Et køkken, hvor kvalitet, god mad og madglæde er i centrum. En arbejdsplads, hvor humoren gerne fylder meget. En arbejdsplads, hvor der er plads til initiativ og medansvar. Et godt samarbejde med vores kok og øvrige kolleger.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være: Hjælpe med den daglige madlavning og klargøring af måltider. Tilberedning af kolde og varme retter. Klargøring af råvarer og øvrige praktiske køkkenopgaver. Opvask, rengøring og oprydning. Bidrage til, at køkkenet fungerer godt i hverdagen. Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge i tidsrummet kl. 7.00-16.00 på hverdage. Der kan forekomme afvigelser i forbindelse med eksempelvis arrangementer i huset. Stillingen er som udgangspunkt en tilkaldevikar.

Om dig Vi søger en medarbejder, der: Har interesse for madlavning og gerne erfaring fra køkkenarbejde. Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for sine opgaver. Er mødestabil og fleksibel. Har en positiv tilgang til arbejdet og sine omgivelser. Er en god samarbejdspartner. Har lyst til at være en del af et køkken, hvor vi hjælper hinanden. Har blik for god køkkenhygiejne og orden. Det er ikke et krav, at du har en køkkenfaglig uddannelse. Det vigtigste er, at du har lysten og engagementet til at være med til at skabe gode måltider for vores borgere.

Om os Sydbo er et bo- og aktivitetstilbud beliggende i Stenstrup, Svendborg Kommune. Bo- og aktivitetstilbuddet ligger på samme matrikel. På Sydbo bor voksne mennesker med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne under servicelovens § 104, § 107 og § 108. Her bor 24 borgere i alderen 22-83 år fordelt på 3 huse. Målgruppen er overvejende immobile voksne med multiple funktionsnedsættelser. Det betyder, at de fleste borgere har et stort behov for pleje samt fuldstændig støtte til alle ADL-opgaver. Flere af borgerne har desuden behov for en fast struktur med forudsigelighed og genkendelighed, hvor rammen er bestemt ud fra den enkelte borgers udviklingstrin. På Sydbo er der ansat forskellige faggrupper, herunder pædagoger, pædagogiske assistenter, kok, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Vi glæder os til at høre fra dig! Om Svendborg Kommune Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en optimal størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Ansøgningsfrist: 16.12.2026 Der afholdes samtaler: Løbende Forventet opstartsdato: 01.01.2027 eller snarest

Har du spørgsmål til stillingen og ønsker at høre mere om Sydbo og vores borgere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Kjær Christensen på tlf. 21 46 83 44 eller assisterende leder Trine Nørgaard på tlf. 21 66 68 06.

Løn og ansættelse I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 27.090 og 40.416 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Socialområdet – faglig kernefortælling På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation. Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed. Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad! Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.