Pædagog, der kan skabe meningsfulde øjeblikke for Lille Dalbys vuggestuebørn
Hedensted Kommune
Alle børn er noget særligt, med hver deres stemme. Som pædagog er du en værdifuld person, der kan se det særlige og bruge det, som afsæt for at skabe en tryg, lærende og legende hverdag sammen med børnene. Om jobbet og opgaverne Som pædagog i Børnehuset Lille Dalby har du en høj grad af indflydelse på den pædagogiske praksis, og vi vægter at du - som pædagog - bruger din pædagogiske dømmekraft i samspil med kollegaer og forældre. Du er tilknyttet et team, der står for at tage godt imod dig, så du får en god indflyvning til kulturen i vores børnehus. Du vil blive mødt af en stærk og tydelig forældregruppe, der aktivt er med til at udvikle børnehuset sammen med os. Vi arbejder med et værdisæt, hvor 'forældre gør en forskel', så det tætte samarbejde er afgørende for, om vi når i mål med vores fælles opgave - børnene. Vores forventninger til dig Vi søger en uddannet pædagog, som: Ser børns adfærd som kommunikation og du er nysgerrig på, hvad barnet prøver at fortælle dig. Du kan sænke tempoet og skabe kontakt, begrunde dine pædagogiske valg, og dele dine observationer, for at finde løsninger - også når svaret ikke er åbenlyst. Er stærk i de relationelle kompetencer, og kan afstemme sig børnene og deres behov. Ser forældrene som en stærk ressource, der naturligt inddrages i praksis. Har en tydelig holdning til, hvordan naturen kan bruges som læringsrum for børnene. Tænker, at børn skal udfordres forskelligt og det pædagogiske læringsmiljø derfor må udvikles derefter. Er nysgerrig på egen og andres praksis, og kan omsætte tanker og holdninger til pædagogiske mål og handlinger. Ser sig selv som en del af en større helhed. Det vigtigste for os er, at du sammen med børn, forældre og kollegaer vil være med til at gøre en forskel. Ingen kan alt, men sammen skaber vi de gode meningsfulde øjeblikke for børnene i Lille Dalby. Derfor skal du vælge os Vi er et børnehus, der vægter forskellighed. Vi har en fælles retning for det pædagogiske virke i huset, men der er god plads til, at du kan udfolde dig som person og pædagog, i vores pædagogiske fællesskab. Du får forberedelsestid til at reflektere over og planlægge din praksis. Du får en ledelse, der er tæt på og klar til at give dig sparring. Sparring på din praksis fra vores TCLT-pædagog. Du får kollegaer, der gerne deler ud af deres faglighed. Gode muligheder for at udvikle din pædagogiske faglighed, bl.a. med mulighed for at deltage på studietur i Reggio Emilia, Italien. Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn. Der vil blive indhentet børneattest. Har du spørgsmål På vores hjemmeside https://lilledalby.aula.dk/ kan du læse lidt mere om tankerne bag huset. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til dagtilbudsleder Niels H.S. Nielsen på tlf. 29 16 30 25 eller daglig leder Ann Hansen på tlf. 20 84 99 20. Ansøgning Ansøgningsfrist er mandag den 14. december 2026, kl. 12.00. Vi læser ansøgningerne løbende, og indkalder løbende til samtaler - og venter gerne på denhelt rigtige pædagog. Når stillingen er besat, bliver opslaget fjernet. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Er der ønsker til andet, skal det angives i ansøgningen. Om os I Hedensted Kommune arbejder vi ud fra værdierne Ansvar, Dialog og Udvikling. Børnehuset Lille Dalby er et børnehus, der er inspireret af den pædagogiske tænkning i Reggio Emilia. Vi har lytningens pædagogik og barnets stemme, som et centralt udgangspunkt i vores pædagogiske hverdag. Børnehuset ligger i et skønt naturområde, med mange muligheder for oplevelser. Huset er bygget med tanke for miljøet, økologi og bæredygtighed. Vi består af to huse med 84 vuggestuebørn og 144 børnehavebørn.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.