Se alle job

Holmehusene søger tilkaldevikarer med mulighed for faste weekendvagter -Brænder du for at gøre en forskel?

Ringkøbing-Skjern Kommune

Holmehusene er et botilbud beliggende i Ringkøbing, og består af 3 huse med i alt 16 borgere, som alle er døgndækkede. Holmehusene er et botilbud til voksne borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade. Borgerne har behov for støtte, pleje og omsorg i en aktiv hverdag. Personalegruppen ved Holmehusene er tværfaglig, og består af pædagoger, ergoterapeuter samt sundhedsfagligt personale. Vi lægger vægt på en neuropædagogisk faglig tilgang i forhold til hverdags rehabilitering, herunder støtte til øget selvstændighed og sociale kompetencer i den daglige tilgang til borgerne. Vi går efter gode løsninger sammen med borgerne, pårørende og andre samarbejdspartnere. Vi forventer: Du har en positiv og anerkendende tilgang. Du har interesse i pædagogisk/sundhedsfagligt arbejde. Du har erfaring med – eller interesse for oplæring i plejeopgaver. Du har fokus på borgernes ressourcer. Du kan skabe struktur og forudsigelighed. Du kan se fordele, og trives ved at arbejde i et tværfagligt miljø. Du kan sprede glæde, engagement og begejstring. Vi kan tilbyde dig: En dynamisk og nytænkende arbejdsplads, hvor forandring er en naturlig del af hverdagen. En arbejdsplads som arbejder ud fra en neuropædagogisk tænkning. En arbejdsplads hvor vi vægter det tværfaglige samarbejde. Mulighed for faste weekendvagter hver 2. uge. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Trine Grøntkjær Kristensen på telefon 61811144 - vi glæder os til at høre fra dig. Lyder dette som noget for dig, så ring eller send en sms, så tager vi en uforpligtende samtale over en kop kaffe. Vi kalder løbende ind til samtaler.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.