Sygeplejerske i nattevagt til hjemmesygeplejen i Ballerup
Ballerup Kommune
Vi har gjort noget endnu bedre i Ballerup Hjemmesygepleje. Vi har de seneste år arbejdet målrettet med medstyrende teams, faglig kvalitet og ansvar for borgerne. Vi oplever nu mange gevinster, deriblandt en langt højere kontinuitet hos borgerne og en øget arbejdstilfredshed hos medarbejderne.
Vi er en sygeplejegruppe på 40 medarbejdere fordelt over dag-, aften- og nattevagter, og vi søger nu én dygtig nattevagt sygeplejerske til vores natte team. Du vil om natten få to gode kolleger enten er SSH eller SSA, og en god sygeplejerske kollega som du arbejder på skift med. Hos os er det vigtigt at alle føler sig som en del af det fælles sygeplejeteam, uanset hvornår på døgnet man arbejder. Dine vigtigste opgaver Høj kompleksitet i arbejdsopgaverne hos borgerne Tværfagligt samarbejde i hele organisationen Koordinering af komplekse og akutte borgerforløb Opgaverne er alsidige og giver mulighed for at alle dine kompetencer kan komme i spil Du kører alene, er ansvarshavende og varetager primært sygeplejeydelser Du vil blive en del af et team, hvor den sociale ånd er varm og inkluderende og med masser af velvilje, høj arbejdsmoral og latter i luften Om natten varetages kommunikationen via Med- Com meddelelser og telefon Som nattevagt varetages besøgene som udgangspunkt hos alle hjemmeboende borgere i kommunen, der vil også være løbende behov for at tilse borgere og beboere på plejehjem eller bosteder. Dine kompetencer Du er selvstændig og ønsker at sætte dit præg på sygeplejen Du er åben, udadvendt og udviklingsorienteret, har gode kommunikations- og samarbejdsevner Erfaren sygeplejerske, som motiveres af selvstændighed og indflydelse Autoriseret sygeplejerske, med minimum to års erfaring og gerne hjemmeplejeerfaring Har mod og lyst på faglige udfordringer, og at du ønsker at kombinere det med at være vågen om natten At du deltager i undervisning og årlig temadag der tilbydes, da det er vigtigt for os at du kommer til at føle dig som en del af teamet Stabil og positiv En positiv tilgang og fokus på et fagligt og socialt fællesskab. Det får du hos os Vi fokuserer på, at alle føler sig trygge og klædt på til de opgaver, der skal varetages, og vores nye kolleger får en grundig og tilrettelagt introduktion. Du bliver tilknyttet en mentor og får et introprogram der passer til dig og de kompetencer, du har med dig. Rammerne er cirka 4-8 uger i introduktion og herefter planlagt opfølgning i op 3-6 måneder. En del af introduktionen forgår i dagtiden. Vi har længe arbejdet i omsorgssystemet Nexus og arbejder med tidstro dokumentation via iPad. Vi har vores egen projektkoordinator på Nexus, som kontinuerligt og i tæt samarbejde med de udekørende sygeplejersker arbejder på korrekt anvendelse og udvikling af Nexus. Mødetiden er kl. 23.00-7.30, 7/7 ordning på 29,75 timer om ugen i ulige uger. Hele hjemmesygeplejen og hjemmeplejen for Ballerup Kommune er samlet på én matrikel. Vi er spredt i alder, anciennitet og interesseområder. Stemningen hos os er præget af humor, gensidig respekt og sammenhold samt engagement og høj faglighed. Som ansat i Ballerup hjemmepleje er der rig mulighed for at lære dine kolleger at kende i sociale sammenhænge uden for arbejdstid. Der arrangeres i huset fredagsbarer, julefrokost og banko og derudover kan du for kun 50 kr. om måneden benytte fitnessrummet i kælderen så meget som du har lyst. Som sygeplejeteam mødes vi også ind imellem til f.eks. bowling. Hvem er vi Vi er en sygeplejegruppe på 40 medarbejdere fordelt over dag-, aften- og nattevagter. Ballerup er en stor kommune og for at holde kontinuiteten og højne kendskabet til borgerne er vi inddelt i seks medstyrende miniteams. Vi har et tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, som ligeledes arbejder i faste teams. Det betyder, at de, der kommer i borgers hjem, stort set er de samme. Den geografiske inddeling betyder selvfølgelig også, at vi har meget mindre køretid. I sygeplejen har de medstyrende teams betydet, at alle har en afgørende stemme og rolle i planlægning af dagen, samt en tæt sparring med kolleger om borgerforløbene. Vi prioriterer det tværfaglige samarbejde både internt i vores samlede syge- og hjemmepleje, hvor vi dagligt mødes til triagering. Eksternt samarbejder vi dagligt med praktiserende læger, hospitaler, diætister med flere. Alt dette så vi oplever en høj kvalitet i vores arbejde med borgerne. Vi har i sygeplejen ansat ressourcepersoner, som arbejder meget tæt sammen med de udekørende sygeplejersker. Vi har lige nu to kontinenssygeplejersker, en sårsygeplejerske, en diætist og en stomikoordinator. Alle samarbejder tæt med vores sygeplejekoordination, som varetager visitation og myndighedsopgaver. De udekørende sygeplejersker har ligeledes forskellige funktioner, som sikrer udvikling og vidensdeling i teamet. Vil du vide mere Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Line Holm Knudstrup på telefon 7230 9400. Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe. Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk Ansættelsesproces og løn Ansættelsesdatoen er den 1. februar 2027 eller hurtigst muligt. Vi holder samtaler 14. og 15. december. Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: 10. december 2026. Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for Social- og sundhedspersonale, i kommunerne. Ansættelse sker efter principperne om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Lønintervallet for stillingen som sygeplejerske er 32.197,87 kr. – 46.157,14 kr. pr. måned uden pension ved fuldtidsansættelse (37 timer ugentligt). Den endelige løn fastsættes efter forhandling mellem arbejdsgiver og den faglige organisation, der har forhandlingsretten på det relevante overenskomstområde. Lønnen afhænger blandt andet af din uddannelse, dokumenterede anciennitet og kvalifikationer. Vi indhenter straffeattest. Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vi glæder os til at møde dig.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.