Se alle job

Barselsvikariat: Lønassistent med flair for tal og mennesker

Dagrofa

Bliv en del af lønteamet hos Dagrofa i Vejle

Hos Dagrofa tror vi på, at det er mennesker, der gør forskellen – og derfor leder vi efter dig, der har lyst til at gøre en forskel for vores mange medarbejdere og ledere.

Vi søger en barselsvikar og da du kommer til at erstatte en af vores dygtige og erfarne kollegaer, leder vi efter en person, der har erfaring med løn, har flair for tal, arbejder struktureret og har en naturlig lyst til at hjælpe andre. Stillingen som barselsvikar vil være ledig fra januar 2027 til slutningen af 2027, med mulighed for fastansættelse efterfølgende, hvis vi bliver så glade for hinanden, at du bliver nødt til at blive.

Hvem er vi?

Du bliver en del af HR-løn, som består af 10 dygtige kolleger og en nærværende leder. Vi arbejder tæt sammen, deler viden og værdsætter både faglighed og fællesskab.

Som nærmeste nabo – og gode sparringspartnere – har vi HR-jura og -support med 7 engagerede kolleger. Vi er stolte af at have en kultur, hvor vi ser hinanden og hjælper hinanden i mål. Og så har vi det også virkelig hyggeligt sammen.

Dine opgaver

Løn er meget mere end bare en udbetaling. Du bliver en vigtig del af den månedlige lønkørsel, men du kommer også til at arbejde med mange forskellige og komplekse opgaver – fx:

Medarbejderoprettelser og elevaftaler

Håndtering af fleksjob-aftaler og andre særlige ansættelsesforhold

Refusionssøgning ved sygdom og barsel

Support og vejledning til ledere og medarbejdere om løn, ferie, fravær, tillæg, mv.

Vedligeholdelse af stamdata og kvalitetssikring

Løbende udvikling og forbedring af vores arbejdsgange

Opgaverne er forholdsvis faste, men vi lytter altid til gode idéer – og du får mulighed for at være med til at sætte dit præg på, hvordan vi arbejder.

Hvad laver vi så i de uger, hvor vi ikke laver løn?

Selvom lønkørslen fylder meget i visse perioder, er der masser af andre vigtige opgaver i løbet af måneden. Når vi ikke laver løn, bruger vi tiden på at optimere og udvikle vores arbejdsgange, så vi hele tiden bliver mere effektive og præcise. Vi holder os opdateret på ny lovgivning og regler, så vi kan sikre, at vores lønbehandling altid er korrekt og i overensstemmelse med gældende praksis. Derudover hjælper vi både ledere og medarbejdere med svar på spørgsmål om alt fra ferie og fradrag til tillæg og refusioner – kort sagt: alt det, der har med lønsedlen at gøre.

Hvem er du?

Vi søger efter en, der har erfaring med løn og derudover er det vigtigt, at du:

er en teamplayer

har flair for tal og sans for detaljer

arbejder struktureret og bevarer overblikket

er nysgerrig og trives med faste opgaver og klar struktur

er imødekommende og trives med at yde god service

Hvorfor vælge Dagrofa?

Hos os får du:

en arbejdsplads, hvor vi ser og anerkender hinanden

mulighed for både faglig og personlig udvikling

gode rammer for balance mellem arbejde og privatliv

kantineordning, fitness, personalekøb og rabatordninger

Vi holder til i lokaler tæt på motorvejen ved Vejle N, så det er nemt at komme hertil.

Interesseret?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Løn- og administrationschef Rikke Hougaard på tlf. 31 41 48 89.

Vi holder samtaler i løbet af december og ansætter, så snart vi har fundet den rette, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Om Dagrofa

Dagrofa er en af Danmarks største dagligvarekoncerner med ca. 14.000 medarbejdere. Hos os får du kolleger i butik, på lager, kontor og landevej – og gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.