Se alle job

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger ad. medarbejder til sekretariat i Næstved og Slagelse

Politiet

Vil du have et meningsfuldt job, hvor du med din administrative baggrund og struktureret tilgang til opgaverne, gør en forskel? Syntes du, at det kunne være spændende at være en del af et stærkt fagligt team, der håndterer sagsvisitation, sagsbehandling, registrering og journalisering af borgerhenvendelser? Så har du muligheden for at blive vores nye medarbejder i Sekretariat Midt i Næstved eller i Sekretariat Nord i Slagelse.

Om os Sekretariat Midt i Næstved og Sekretariat Nord i Slagelse i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er to sektioner, der sagsbehandler sagstyper inden for straffeloven, færdselsloven og diverse særlove. Ud over sagsbehandling på straffesager, står sekretariaterne for sagsbehandling af bl.a. fogedsager, forkyndelser, hittegods, koster, arkivstyring samt klargøring af sager til anklagemyndigheden.

Du vil i Sekretariat Midt eller Nord komme til at arbejde sammen med både administrative medarbejdere og polititjenestemænd.

Afdelingen er kendetegnet ved et travlt miljø med dygtige og dedikerede medarbejdere og et godt socialt sammenhold. Vi har det godt og sjovt sammen, og prioriterer et sundt arbejdsmiljø. Derudover har vi et stort fokus på, at der skal være god balance mellem arbejdsliv og privatliv og imellem arbejdsopgaver og arbejdstid. Du bliver en del af et engageret og stærkt fagligt team, hvor der er fokus på høj faglighed og kvalitet i sagsbehandlingen. Du får en varieret hverdag i en dynamisk afdeling, med rig mulighed for at arbejde selvstændigt.

Om dig Vi ser gerne at du

Har erfaring med administrativ opgaveløsning og gerne har en kontoruddannelse

Har interesse for sagsbehandling og håndtering af IT

Har en forståelse for arbejdet med borgere

Generelt er struktureret og i stand til at levere en administrativ ydelse af høj kvalitet. Hvis du i forvejen har kendskab til arbejdet i en offentlig organisation, herunder arbejde med kompleks lovgivning, vil det være at foretrække

Vi lægger vægt på at du

Har gode kommunikative evner i både skrift og tale

Er selvstændig og kan begå dig godt i en politisk styret organisation

Har en stor ansvarsfølelse i dit job og er opsøgende og imødekommende over for både nye opgaver og andre mennesker

Har en åben og fleksibel indstilling til opgaverne, og har mod på at kaste dig ud i nye ting og prøve dig frem – også når det skal gå stærkt

Du har godt humør og motiveres af og bidager selv aktivt til det gode samarbejde

Løn- og ansættelsesvilkår Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdstiden er som udgangspunkt fra klokken 08.00-16.00 mandag til onsdag, torsdag kl. 08.00-15.00 og fredag klokken 08.00-14.00, dog med mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde efter oplæring.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Sekretariat Midt er beliggende på politistationen på Parkvej 50 i Næstved. Sekretariat Nord er beliggende på politistationen på Antvorskov Alle 139 i Slagelse.

Vi har gode medarbejderfaciliteter som fx kantine, frugtordning og motionsrum. Vi har røgfri arbejdstid.

Det er en forudsætning for at blive ansat, at du kan sikkerhedsgodkendes, og du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte følgende ledere:

Sekretariat Midt: Sektionslederne Christian Riis Petersen på tlf. 4133-0646 eller pk. Jakob Tvedebrink-Christensen på tlf. 6112-2441

Sekretariat Nord: Sektionsleder Nicolai Trane på tlf. 3034-4791

Alternativt kan du kontakte afdelingsleder Casper Andersen på tlf. 2948-5991.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

Du søger stillingen via vores rekrutteringssystem. Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger ved politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremtydeligt går, om du søger et stilling i vores sektion i Næstved eller i Slagelse.

Ansøgningsfrist: 25. november 2026.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er bygget op om fem lokalstationer. Lokalstationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Rødbyhavn. Næstved er hovedstation i politikredsen, som omfatter i alt 7 kommuner, nemlig Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, hvor der bor ca. 390.000 borgere. Antallet af ansatte i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er ca. 900, hvor hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med såvel administrativ som akademisk baggrund m.m

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.