Fysioterapeut til Neurocenter Bytoften – Faglig indflydelse og et stærkt fællesskab
Herning Kommune
Vil du bruge din fysioterapeutiske faglighed til at gøre en forskel for mennesker med erhvervet hjerneskade? Vi søger en fysioterapeut til Bocentret på Neurocenter Bytoften, hvor du bliver en del af et engageret, tværfagligt fællesskab med beboernes trivsel og livskvalitet i centrum.
Hos os får du en hverdag med mening og gode muligheder for at bringe din faglighed i spil. Du varetager individuelle træninger i beboernes eget hjem og i vores store træningssal samt holdtræninger. Sammen med en fysioterapeutkollega får du stor indflydelse på at planlægge træningerne, så de tager udgangspunkt i beboernes behov og passer ind i deres hverdag.
Stillingen er med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller hurtigst muligt. Stillingen er på 37 timer i gennemsnit.
Træningerne ligger på hverdage fra mandag til torsdag. Derudover indgår du i weekendarbejdet hver 3. weekend på lige fod med det øvrige personale. I arbejdsweekenden indgår en 12-timers vagt.
På Neurocenter Bytoften har vi et solidt fællesskab, som vi værner om. Vi hjælper hinanden med at få dagen til at hænge sammen og har alle et ansvar for, at beboerne trives. Det betyder, at du både bidrager med din fysioterapeutiske faglighed og tager del i de fælles opgaver omkring beboerne. Vi lægger vægt på arbejdsglæde, et godt arbejdsmiljø og et stabilt fremmøde, fordi kontinuitet og kolleger, vi kan regne med, er vigtigt for både beboerne og fællesskabet.
I Bocentret støtter vi beboerne i deres hverdag og hjemmeliv. De fælles opgaver omfatter blandt andet personlig pleje og støtte til hverdagens aktiviteter og fællesskabet i afdelingen. Som fysioterapeut er du en del af denne hverdag og bidrager sammen med dine kolleger til at skabe gode rammer for et indholdsrigt liv.
Vi prioriterer relationer, etik og omsorgsfuld pleje. Hver beboer har egne ønsker og rutiner, som vi tager hensyn til. Vi støtter beboerne i at udføre de daglige aktiviteter, de selv kan, og hjælper med det, de har brug for – også i deres morgen- og aftenrutiner.
Du bliver en del af en tværfaglig kollegagruppe med social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker. Vi arbejder tæt sammen og bruger hinandens fagligheder aktivt. Du får mulighed for sparring med din fysioterapeutkollega og med de øvrige faggrupper. Vi forventer, at du har lyst til at bidrage til faglig udvikling og samarbejde. Åbne og ærlige drøftelser på team- og personalemøder er en vigtig del af vores kultur.
Du er uddannet fysioterapeut. Erfaring med målgruppen eller specialuddannelse er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mennesker med erhvervet hjerneskade, er nysgerrig på at lære nyt og vil være en aktiv del af vores fællesskab.
Vi sørger for, at du bliver klædt godt på til opgaverne, og prioriterer din videre faglige udvikling, blandt andet gennem kurser og uddannelse.
Læs mere på Neurocenter Bytoftens hjemmeside
Vi afholder ansættelsessamtaler om formiddagen den 24. og 25. november 2026.Ansøgningsfrist 25. november 2026 kl. 8.00.
Ansøgning med uddannelsesbevis og øvrige relevante bilag bedes sendt elektronisk via Herning Kommunes hjemmeside.For yderligere oplysninger henvises til afdelingsleder Linne Mønsted på telefon 51 28 63 21 eller mail koblm@herning.dk.
Med venlig hilsen
Linne Mønsted Afdelingsleder Bocentret afd. 2 og Aktivitetscentret Neurocenter Bytoften Bytoften 73 - 79, 7400 Herning
I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.