Se alle job

PPR-konsulent til PPR's skoleteam i Gentofte Kommune (1-årigt)

Gentofte Kommune

Vil du være med til at udvikle stærke og inkluderende læringsfællesskaber for alle elever?

Vi søger en konsulent til vores skoleteam i en midlertidig 37-timers stilling i et 1-årig, da vi har modtaget puljemidler fra Børne- og undervisningsministeriet til opgaven: ”PPR tættere på praksis”. Stillingen er oprettet som led i arbejdet med at bringe flere pædagogiske kompetencer tættere på elevernes hverdag og styrke skolernes muligheder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever.

Som konsulent bliver du en central aktør i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer gennem tæt samarbejde med skoledere, lærere, pædagoger og øvrige fagprofessionelle. Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor engagement, udvikling og høj faglighed præger hverdagen. Sammen med skoler og familier arbejder vi for, at alle elever oplever sig som værdifulde deltagere i skolens faglige og sociale fællesskaber.

Stillingens fokus Stillingen er forankret i PPR's arbejde med at bringe pædagogisk og specialpædagogisk viden tættere på skolernes daglige praksis. En væsentlig del af opgaven er at understøtte kompetenceudvikling tæt på praksis gennem sparring, vejledning, observationer, oplæg og fælles refleksioner med skolernes medarbejdere. Målet er at styrke skolernes handlemuligheder og skabe bæredygtige løsninger tæt på elevernes hverdag. Vi søger en kollega, der har lyst til aktivt at bidrage til udviklingen af stærke læringsfællesskaber på skoleområdet. Du skal derfor trives i samarbejdet med skolernes ledelser, lærere, pædagoger og forældre og se værdien i at arbejde forebyggende, konsultativt og inkluderende. Vi forestiller os, at du har erfaring fra skoleområdet og solid viden om undervisningsdifferentiering, specialpædagogik og inkluderende læringsmiljøer. Vigtigst er dog, at du kan omsætte din faglige viden til konkret praksis og skabe udvikling i tæt samarbejde med skolernes medarbejdere og ledelse. Dine opgaver spænder bredt fra tidlig rådgivning og vejledning af lærere, pædagoger og forældre til konkrete forløb omkring elevers trivsel, læring og udvikling.

Om os Du bliver en del af et engageret skoleteam bestående af 18 psykologer og 1 konsulent med bred erfaring inden for PPR-arbejdet. Vi mødes hver anden uge til faglig sparring og har løbende tværfaglige møder, fordi vi tror på, at de bedste løsninger findes i stærke samarbejder på tværs af fagligheder. Hos os er der altid en kollega eller leder, du kan sparre med. Hos os får du 54 kollegaer: 31 psykologer og 1 konsulent fordelt på et skole- og et småbarnsteam, 20 logopæder samt to fysio-/ergoterapeuter. Derudover er vi to afdelingsledere og to teamledere for henholdsvis småbarnsteamet og fysio-/ergoteamet. Vi er organisatorisk forankret i Familie og Sundhed sammen med Sundhedsplejen, Tandplejen, Myndigheds- og Udføreområdet, Sociale Institutioner og SSP.

I PPR Gentofte er vi optaget af at gøre en reel forskel tæt på børn og unges hverdagsliv. Vi tror på, at udvikling sker i fællesskaber, og at de bedste løsninger opstår i samarbejdet mellem børn, forældre, skole og fagprofessionelle. Vores faglige ståsted bygger på, at alle børn og unge har ret til meningsfuld deltagelse i trygge læringsfællesskaber. Vi arbejder ud fra forståelsen af, at barnet aldrig er problemet, men viser problemet, og at forskellighed i fællesskaber er en styrke.

PPR varetager også kommunens lettilgængelige behandlingstilbud, hvor vi arbejder med blandt andet STIME, Cool Kids og Få styr på angsten. Derudover tilbyder vi anonyme psykologsamtaler til unge mellem 13 og 25 år samt behandlingstilbud til familier med børn med ADHD eller autisme og samtidig angst eller depression. Du bliver dermed en del af en organisation, der tænker forebyggende, arbejder helhedsorienteret og kontinuerligt udvikler sine indsatser til gavn for børn, unge og familier.

Dine vigtigste opgaver Som konsulent i skoleteamet får du en alsidig hverdag, hvor du: deltager aktivt og tager ansvar i samarbejdet omkring elever i mistrivsel eller vanskeligheder understøtter udviklingen af inkluderende læringsmiljøer og stærke klassefællesskaber bidrager med din viden til udvikling og implementering af specialpædagogiske indsatser og differentieret undervisning omsætter pædagogisk og specialpædagogisk viden til konkrete handlinger i undervisningen observerer og giver feedback på læringsmiljøer, relationer, samspil og kommunikation deltager i interventioner og aktiviteter i klasserummet superviserer og sparrer med lærere og pædagoger rådgiver og vejleder forældre bidrager til praksisnær kompetenceudvikling af skolernes medarbejdere medvirker til at udvikle det tværfaglige samarbejde på skolerne bidrager til tidlige, forebyggende og fællesskabsorienterede indsatser omkring eleverne

Vi søger dig, der arbejder selvstændigt og struktureret og samtidig trives i tæt samarbejde med andre har erfaring fra skoleområdet og gerne kendskab til almen- og specialpædagogiske indsatser har stærke samarbejds- og relationskompetencer kan skabe følgeskab og facilitere udviklingsprocesser i praksis har blik for både elevens perspektiv og betydningen af læringsmiljøet omkring eleven motiveres af konsultative arbejdsformer og praksisnær udvikling kan omsætte viden til konkrete handlinger sammen med lærere, pædagoger og ledelser formidler tydeligt og professionelt både mundtligt og skriftligt er ordentlig, nysgerrig og respektfuld i mødet med elever, familier og kollegaer har lyst til at bidrage til udviklingen af PPR tør bede om hjælp, når det er nødvendigt, og udfordre "plejer" på en konstruktiv måde

Hos os får du en stabil, erfaren og hjælpsom kollegagruppe spændende og varierede arbejdsopgaver tæt på praksis mulighed for at bidrage til udviklingen af fremtidens PPR i tæt samarbejde med skolerne et arbejdsmiljø præget af frihed under ansvar og tillidsbaseret ledelse løbende faglig sparring og supervision mentorordning for nye medarbejdere en afdeling i konstant udvikling med fokus på kerneopgaven stærke tværfaglige samarbejdsrelationer faglig nysgerrighed, humor og støtte i hverdagen

Ansøgning og ansættelse Kan du se dig selv som en del af PPR i Gentofte, hvor vi sammen arbejder for at skabe de bedste betingelser for børn og unge - så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV. Ansøgningsfrist d. 27. november 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og du bliver kontaktet telefonisk. Ansøgninger og relevante bilag modtages udelukkende via ansøgningsformularen på: 👉 www.gentofte.dk/job

Løn og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og forhandles med den faglige organisation. Det forventede lønniveau for stillingen i Gentofte Kommune ligger mellem 38.500 kr. og 47.000 kr. pr. måned afhængigt af kvalifikationer og erfaring. Hertil kommer pensionsordning.

Der indhentes straffe- og børneattest i henhold til kommunens politik.

Læs mere om Gentofte Kommunes jobløfte og vores fælles ambition om et attraktivt arbejdsliv her: 👉 Gentoftes Jobløfte – Gentofte Kommune

Tiltrædelse: 1. februar 2027 eller hurtigst muligt derefter.

Yderligere oplysninger: Hvis du er nysgerrig på at høre mere om stilling, så tag endelig fat I os. Vi giver gerne en kop kaffe eller en samtale over telefonen. Ring gerne til TR Marie Raun: 23371711 eller til afdelingsleder Mette Hvitved Hove: 4032 9356.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.