Se alle job

Akademisk Praktikant – Familie og Sundhed, Gentofte Kommune (Forår 2027)

Gentofte Kommune

Vil du have indsigt i, hvordan en kommune arbejder med at støtte børn og familier? Har du lyst til at arbejde med analyser, politik og udvikling på tværs af fagområder? Så er en praktik i vores stab i Familie og Sundhed måske noget for dig. Om os I Gentofte Kommune arbejder vi for at sikre trivsel og udvikling for børn og familier. Familie og Sundhed dækker alt fra sundhedspleje og psykologisk behandling til specialiseret støtte. I staben understøtter vi politikere, ledelse og kollegaer med data, analyser, undersøgelser, politisk betjening og udviklingsprojekter. Vi er en lille enhed, der prioriterer vores fællesskab, gør plads til hinandens forskellighed og griner sammen hver dag. Dine opgaver kan bl.a. være Projektarbejde: Deltage i udviklingsprojekter, fx hvordan vi kan styrke den tværfaglige indsats mellem skoler, dagtilbud og socialområdet, eller metodeudvikling med dygtige fagpersoner. Opgaveudvalg: Hjælpe med at danne et solidt vidensgrundlag for opgaveudvalg, forberede og afholde møder med borgerne o.l. Undersøgelser: Udvikle spørgeskemaundersøgelser, gennemføre interviews og analysere svar for at få indsigt i, hvordan borgere oplever kommunens tilbud. Politisk betjening: Bidrage til notater og beslutningsoplæg, der præsenteres for politikere, direktion og ledelse. Data og analyser: Udtrække, bearbejde og analysere data om fx indsatser til børn med særlige behov, trivsel eller sagsbehandlingstider for at skabe et vidensgrundlag for beslutninger. Vi tilpasser opgaverne efter dine interesser og giver dig mulighed for både fordybelse og bredt indblik i kommunalt arbejde. Praktikforløbet Du indgår i et kompakt konsulentteam – som introducerer dig til afdelingen og hjælper dig godt i gang. Undervejs vil du få mulighed for at deltage i møder på tværs af organisationen og blive en del af et dynamisk og trygt arbejdsmiljø. Hvem er du? Vi søger en studerende med gåpåmod og entusiasme, der: Er i gang med en videregående uddannelse inden for fx antropologi, sociologi, statskundskab, samfundsvidenskab, folkesundhedsvidenskab eller lignende. Har interesse for analyser og udvikling af sociale indsatser og det specialiserede børneområde. Er nysgerrig på, hvordan en kommune fungerer – både administrativt og politisk. Kan arbejde selvstændigt, men også trives i samarbejde med andre. Er skriftligt stærk og kan formidle komplekse emner på en klar måde.

Hvis du ikke har erfaring med alt det ovenstående, men har lyst til at lære, så søg alligevel – vi sørger for at klæde dig godt på! Du får En varieret hverdag med relevante og meningsfulde opgaver. Indblik i kommunens arbejde og politiske processer. Sparring og støtte fra erfarne kollegaer. Mulighed for at gøre en forskel for børn og familier. Praktiske oplysninger Praktikken er ulønnet og forventes at have en varighed på ca. 5 måneder med opstart i februar 2027. Har du spørgsmål vedrørende praktikstillingen kan Caspar Olausson kontaktes på tlf. 21379992 og cola@gentofte.dk, eller Frederik Rohrberg på tlf. 20593514 og fher@gentofte.dk Vi indkalder løbende til samtale. Du ansøger ved at anvende kontaktformularen via opslaget på Gentofte kommunes hjemmeside. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.