Børneterapeut til Tværgående Enhed for Læring
Horsens Kommune
Vil du bruge din faglighed dér, hvor den gør en reel forskel for børns trivsel, deltagelse og udvikling? Har du lyst til at arbejde konsultativt og forebyggende tæt på praksis i dagtilbud – og være med til at udvikle lege- og læringsmiljøer, hvor flere børn kan lykkes? Så søger vi en erfaren børneterapeut til en fast stilling i Tværgående Enhed for Læring i Horsens Kommune.
Om jobbet Som børneterapeut arbejder du konsultativt og forebyggende med børns deltagelse, trivsel og udvikling på 0–6-årsområdet. Du indgår i tæt samarbejde med pædagogisk personale, ledere og tværfaglige samarbejdspartnere og bidrager til, at børn får mulighed for at deltage aktivt i meningsfulde børnefællesskaber. Du bringer din faglighed i spil i vurderinger af børns motoriske, sensoriske og funktionelle forudsætninger og omsætter disse til praksisnære anbefalinger, der kan anvendes direkte i hverdagen.
Arbejdet foregår primært i dagtilbud og i overgangen til skolen, hvor du bidrager med observation, refleksion, faglig sparring og udvikling af inkluderende lege-, lærings- og bevægelsesmiljøer. Stillingen forudsætter, at du kan planlægge dit arbejde selvstændigt og indgå i tæt dialog med ledere og praktikere om prioritering og opfølgning.
Dine opgaver vil bl.a. være at:rådgive og vejlede forældre, pædagogisk personale og dagtilbudsledelser om børns motoriske og sensoriske udvikling observere og fagligt vurdere børns funktionsevne og udviklingspotentiale bidrage til tværfaglig sparring med kolleger i Tværgående Enhed for Læring (talehøre-konsulenter, psykologer og konsulenter) udvikle og vedligeholde samarbejdsrelationer på tværs (Sundhedsplejen, Familieafdeling, almen praksis, sygehuse mv.)
Om dig Vi søger dig, der er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut og som trives med at arbejde med børn i en kommunal og tværfaglig kontekst. Du motiveres af at styrke børns deltagelse og har blik for arbejdet med regulering af deres nervesystemer i hverdagsmiljøerne. Du er stærk relationel, tydelig i din faglighed og modig nok til at bringe både idéer og faglige overvejelser i spil i samarbejdet med andre. Du får energi af at understøtte udviklingen af inkluderende læringsmiljøer tæt på praksis og ønsker at se dine anbefalinger implementeret – gerne ved at afprøve dem sammen med det pædagogiske personale. Du kan håndtere forskellige interesser og kender dig selv godt nok til at vide, hvordan du reagerer i samspil med andre.
Vi lægger vægt på, at du:er fagligt velfunderet og har erfaring med konsultativt arbejde med fokus på barnets deltagelse i fællesskabet har solid viden om børns motoriske og sensoriske udvikling og brænder for at formidle din viden kan omsætte faglige vurderinger til konkrete og anvendelige tiltag i praksis trives i tværfaglig sparring, hvor der særligt efterspørges viden inden for det neuro-affektive fagområde i forhold til børns regulering er udviklingsorienteret og har blik for organisatorisk udvikling af tværfaglige og forebyggende indsatser måske har et kendskab til konceptet 'Sø-hestetræning'
Om os I Horsens Kommune løfter vi i flok. Det betyder, at vi altid ser individet som en del af et fællesskab, og at kommunens tværfaglige sammenhængskraft er højt prioriteret. Tværgående Enhed for Læring er en afdeling under Børn & Forebyggelse i Horsens Kommune. Vi er sammen godt 60 kolleger med forskellige faglige baggrunde.
Vi vil gerne kendes for at være en arbejdsplads, hvor:Trivsel og faglighed går hånd i hånd. Der er mulighed for faglig og personlig udvikling – tæt på kerneopgaven og i dynamiske kollegiale fællesskaber. Vi deler viden og erfaringer med hinanden – både for at lære og for at hjælpe hinanden.
Praktiske oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorte Dalkjær på telefon 29 66 11 53. Stillingen er på 37 timer ugentligt med forventet opstart 1. februar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansøgningsfristen er 1. december 2026 og vi forventer at afholde samtaler den 8. december 2026.
Vi ser frem til at høre fra dig!
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap. Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her. Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.