Se alle job

Skov- og naturtekniker, arborist eller anlægsgartner

Kolding Kommune

Hvad kan vi tilbyde:

Ønsker du et alsidigt job i en moderne anlægsgartnerafdeling med fokus på faglighed, produktivitet og sammenhold? Vil du være en del af en arbejdsplads med ambitiøse kollegaer, hvor dine ideer til ændring af arbejdsgange såvel andre ideer blive hørt og afprøvet? Og elsker du at bringe din faglighed i spil sammen med andre?

Kan du svare ja på ovenstående spørgsmål, så er det en skovarbejder eller anlægsgartner som dig, vi har brug for!

Hos os vil du få en arbejdsplads med et godt arbejdsklima, hvor sammenhold og humor vægtes højt. Du vil derfor fra dag ét være omgivet fagligt dygtige kolleger, som du kan sparre med. Du får en dagligdag, der vil være kendetegnet ved stor frihed under ansvar.

Sidst men ikke mindst bliver du en del af en ambitiøs afdeling, en afdeling der er i omlægning til en mere helhedsorienteret drifts organisation. Det forventes at du som medarbejder vil være med på den rejse. Én ting vi dog ikke har glemt i omlægningen, er vores faglighed, som vi vægter utrolig højt.

Funktioner:

Du vil komme til, at indgå i vores Skov- og Naturteam. Teamet løser mange forskellige opgaver inden for skov- og naturområdet, men hjælper også til med opgaveløsning inden for den grønne pleje, vandløb og renholdelse.

På en normal arbejdsdag vil du således kunne opleve, at starte dagen med at fælde stor løv, for så at hjælpe til med hækklipning resten af dagen.

Om vinteren står den især på beskæringsopgaver, træfældning og plantningsopgaver, men her vil vintertjeneste til tider også fylde meget.

Kort sagt vil du med denne stilling komme hele vejen rundt om alle vores opgaver. Omstillingsparathed og vilje til at få opgaverne løst lige meget, hvad opgaven drejer sig om, er således super vigtig. Ligeledes er det også vigtigt, at du er fysisk tip top, da arbejdet er fysisk krævende.

Kvalifikationer:

Skov- og naturtekniker, arborist, anlægsgartner, eller lign.

Førerbevis til B og gerne trailerkørerkort

Motorsavscertifikat

Stor rutine i brugen af motorsav

Stor rutine i at beskære fra lift

Du kan planlægge og udføre beskæringsopgaver fagligt korrekt

Du kan lide at arbejde i teams/makkerpar

Kørsel med maskiner er naturligt for dig (gravemaskiner, traktor mv.)

Du arbejder selvstændigt

Du har gode samarbejdsevner

Du har en fleksibel og positiv indstilling til løsning af opgaverne

Du indstillet på at deltage i nødvendig efteruddannelse

Erfaring fra lignende stillinger i det private erhvervsliv betragtes som en fordel

Hvem er vi?

I Entreprenørafdelingen har vi ansat ca. 100 personer fordelt over hele året. Vi arbejder med drift, vedligeholdelse og anlæg af grønne områder, idrætsanlæg og vandløb. Derudover arbejder vi med drift, vedligeholdelse og anlæg af belægningsarbejder i beton, granit og asfaltarbejde såsom slaghuller og ramper. Vi laver vejvedligeholdelse såsom afvandingsarbejde, vejsidevedligehold, renhold og affaldsopsamling i by såvel som i det åbne land.

Om By og Fællesforvaltningen

I By- og Fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.

Om Kolding Kommune

By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Sammen designer vi livet” og et mindset vi kalder ”Borgerens Centrum”, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om lokal løndannelse.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:

Entrepriseleder Michael Tornbjerg Nielsen tlf. 21708108

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: 1. december 2026

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt torsdag den 3. december 2026

Arbejdssted: By- og Fællesforvaltningen, Entreprenørafdelingen, Smedegade 10, 6000 Kolding

Arbejdstid: 37 timer pr. uge

Arbejdstid sommer: mandag til torsdag kl. 6.30-15.00, fredag kl. 6.30-11.30

Arbejdstid vinter: mandag til torsdag kl. 7.00-15.30, fredag kl. 7.00-12.00

Ansættelsestidspunkt: Snarest muligt

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.