Uddannede matematik- og dansklærere til Frejaskolen
Københavns Kommune
Frejaskolen er en af Københavns Kommunes specialskoler for elever indenfor autismespektret/ADHD. Skolen rummer 122 elever. Eleverne er vurderet til at befinde sig intellektuelt indenfor eller i den nedre del af normalområdet.
Til mellemtrinnet søger vi en fast lærer i matematik og en fast lærer til dansk, samt en dansklærer til et vikariat frem til sommerferien.
Til indskolingen søger vi en matematiklærer til et vikariat frem til sommerferien.
Frejaskolen fungerer på 1.-10. klassetrin som et helhedstilbud. To-tre lærere og en-to pædagoger udgør et samlet team omkring hver enkelt børnegruppe.
Visionen for vores elever er, at de bliver så fagligt, socialt og personligt dygtige som muligt. Vi lægger vægt på et gensidigt og respektfuldt samarbejde både mellem faggrupperne og mellem personale og forældre.
Frejaskolen vægter den individuelt tilrettelagte specialundervisning, såvel hvad angår faglige krav som udvikling af elevernes sociale færdigheder. Dette medfører vægtning af skriftlighed omkring udformning og evaluering af elevplaner. Vi lægger vægt på et tæt og gensidigt respektfuldt forældresamarbejde.
Vi tilbyder
en udviklingsorienteret skole med højt ambitionsniveau for medarbejdere og elever
et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
en skole, der har fokus på elevernes udvikling og trivsel
et tæt samarbejde og en god dialog med forældrene.
Vi søger lærere, der
er uddannede lærere med linjefag i matematik eller dansk
har gode samarbejdsevner og kan lide at arbejde tværfagligt
gerne har erfaring med arbejdet med børn indenfor autismespektret
har gåpåmod og kan strukturere samværet med børnene
er gode til at formulere sig skriftligt i elevplaner, skoleudtalelser m.m.
er vant til et tæt og udvidet forældresamarbejde.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for lærere m.fl. i Københavns Kommune. Til stillingerne ydes specialundervisningstillæg. Ansættelsen de første tre måneder finder sted på prøve. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder på mellemtrinnet Johannes Brøgger Andersen på 30 59 62 74 eller souschef for indskoling Jeanet Bentsen 24 22 16 27.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest onsdag den 25. november 2026
Samtaler finder sted i uge 48.
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.