Se alle job

Sygeplejerske til opsøgende SundhedsTeam, Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig i Socialforvaltningen

Københavns Kommune

Har du lyst til at arbejde i et felt under stærk udvikling og bidrage til et bedre sundhedstilbud for mennesker, som lever under socialt udsatte forhold?

SundhedsTeam søger en erfaren sygeplejerske til start pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter. Der er tale om en fast stilling.

SundhedsTeam er et opsøgende sundhedstilbud for hjemløse med multiple somatiske, psykiske og misbrugsproblemer, som ikke kan benytte de almindelige sundhedstilbud. Teamet er udgående og ser ikke patienter i en fast klinik. Teamet har et tæt samarbejde med offentlige og frivillige organisationer i direkte praktisk arbejde i dagligdagen.

SundhedsTeam er i sin struktur en almenpraksis med specielt fokus på mennesker med multimorbiditet og svære sociale problemer. Teamet har ydernummer og har dermed adgang til speciallæger samt henvisning og ydelser fra det regionale sundhedsvæsen.

Teamet består af fire sygeplejersker og tre almen-medicinske læger samt en projektsygeplejerske, som arbejder med veteranprojektet Sundhed i Front. Teamet har fungeret i 21 år, og alle medarbejdere har en solid forankring i teamet. Der er mulighed for tæt sparring med læger og sygeplejersker.

Teamet har kontor på Sundholm på Amager, men hovedparten af patientkontakterne foregår opsøgende i hele kommunen på herberger, på gaden eller i varmestuer.

Journalføring og kontakt med samarbejdspartnere kan ske fra kontoret eller mobilt. Den enkelte sygeplejerske er tovholder på patienten og laver selv sine aftaler med support og delegation fra lægerne, som ligeledes er mobile.

SundhedsTeam er en del af Sundhed på Tværs, som er de samlede lavtærskeltilbud i HOKI. Lavtærskeltilbudene består, ud over SundhedsTeam, af fire klinikker og fire stofindtagelsesrum, som modtager patienter og brugere direkte fra gaden.

Har du solid erfaring fra somatiske afdelinger eller skadestue og gerne erfaring fra psykiatri og eller almenpraksis, er dette måske en stilling for dig.

Vi forventer, at du

har mindst fire års erfaring med direkte klinisk arbejde, og er erfaren somatisk sygeplejerske

er motiveret for at give det optimale sundhedstilbud til patientgruppen i samarbejde med opsøgende socialarbejdere og sundhedsfaglige kolleger i klinikker og stofindtagelsesrum og civilsamfundsorganisationer

er fagligt og etisk velfunderet

trives med at arbejdet er skiftende og med meget varierede krav til opgaveløsning og kreativitet

har en god klinisk fornemmelse og mod på at arbejde under meget forskellige forhold

har lyst til at arbejde med udsatte borgeres somatiske og psykiatriske problemstillinger, har en helhedsorienteret indstilling til behandling og lyst til at arbejde med kroniske problemstillinger

er rolig, rummelig og kan arbejde alene, men med god mulighed for sparring med andre medarbejdere i teamet

trives med en arbejdssituation, hvor alt ikke er givet på forhånd

er nysgerrig, interesseret i målgruppen

er god til at kommunikere også med mennesker, som er påvirkede af alkohol eller stoffer

Vi kan tilbyde

tæt samarbejde og vidensdeling i det daglige samt håndholdt oplæringsperiode

et godt arbejdsmiljø med glade kolleger, som har gjort udsattesundhed til deres fagområde. Der er gode muligheder for videreuddannelse

frie rammer med selvstyring af dagligdagen i samarbejde med kolleger

masser af frisk luft og motion fra på vejen mellem patienterne

mulighed for at lære det sociale system at kende indefra

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer i dagtid på hverdage mellem 9.00 og 17.00. Der gives tillæg for fleksibilitet ud over almindelig arbejdstid.

Tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest muligt.

Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere?

Yderligere information hos overlæge og tilbudslederleder Henrik Thiesen på 26 75 89 11 alle hverdage. Send gerne sms med anmodning om at blive ringet op, eller læg besked på telefonsvareren, hvis telefonen ikke tages.

Søg via linket senest fredag den 27. november 2026

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 49/50.

Arbejdstid: Fuldtid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.