Se alle job

Sygeplejerske til Afdeling for Lindring

Københavns Kommune

Finder du det meningsfuldt at arbejde med lindring og en værdig død for den alvorligt syge borger? Så er du måske vores nye kollega.

På Afdeling for Lindring - Kbh. arbejder vi med komplekse borgerforløb og sætter en ære i at udføre pleje og omsorg på et højt fagligt niveau. At vi efterlever det, vi siger, kommer ofte til udtryk ved de kærlige og varme hilsner fra efterladte.

I afdelingen er der borgere med maligne og nonmaligne sygdomme, typisk i den senpalliative eller terminale fase. Borgerne har behov for lindring og omsorg i den sidste del af livet, herunder palliativ sygepleje hele døgnet. For at sikre livskvalitet for borgerne og deres pårørende i det palliative forløb arbejder vi med en helhedsorienteret tilgang i palliationen.

Vi har 15 enestuer, der er bygget ud fra principperne om lindrende arkitektur. Afdelingen modtager borgere over 18 år med bopæl i Københavns Kommune. Afdelingen er en del af Center for Rehabilitering og Akutpleje.

Gode kolleger og godt arbejdsmiljø

Vi kan tilbyde en velfungerende afdeling med meget kompetente og dedikerede medarbejdere. Gode kolleger, der værner om det gode arbejdsmiljø, og som sætter kvalitet, faglighed og tværfagligt samarbejde, bl.a. med egen socialrådgiver, palliativ fysioterapeut, musikterapeut, diætist, ergoterapeut og præst meget højt.

Vi vægter, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen. Vores erfaring er, at det medfører et godt arbejdsmiljø.

Kvalifikationer, som er relevante for stillingen

Du er sygeplejerske med erfaring og interesse indenfor palliation, og du kan levere helhedssygepleje i den sidste del af livet og varetage den komplekse individuelle sygepleje.

Du har gode kommunikative evner – også i den nødvendige, svære samtale – og kan håndtere og samarbejde med borgere og pårørende i sorg og krise.

Derudover håber vi, at du kan se dig selv i følgende udsagn:

jeg har et afklaret forhold til den sidste del af livet og har lyst til tæt sparring med kolleger i afdelingen og i resten af huset

jeg besidder godt humør og har en anerkendende tilgang til både arbejde og kolleger

jeg har flair for IT – gerne kendskab til CURA og SP

Passer det på dig, og har du lyst til at høre mere om stillingen? Så er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Kathrine Herbst på 21 51 68 40 for yderligere information.

Ansættelsesvilkår

Vi kan tilbyde en fast fuldtidsstilling i dagvagt med få aftenvagter og weekendvagt hver 4. weekend i 8-timers vagt. Vi håber, du kan starte hurtigst muligt.

Du bliver ansat efter gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer. Vi indhenter straffeattest og tager reference i forbindelse med ansættelsen.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden

Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Dette gælder ikke ved ansættelse på selvejende plejehjem. Læs mere om referencetjek her.

Søg via linket senest onsdag den 25. november 2026

Vi forventer at afholde samtaler den 27. november 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Arbejdstid: Fuldtid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.