Se alle job

Pædagog og pædagogmedhjælper til børnehuset Rosa

Københavns Kommune

Vil du skabe trygge og inspirerende rammer for børn i en mangfoldig institution tæt på Amager Strand?

Relationerne er i fokus her i Rosa, og vi tager os god tid til at fordybe os i de nære relationer. Vi tænker det sociale samspil ind i både de planlagte aktiviteter, leg og de mange hverdagssituationer, vi er i sammen. Vi bor i et stort, flot og nyere hus kun et stenkast fra Amager Strand og Øresund metrostation, og hvis vi selv skal sige det, har vi de bedste rammer til at give alle vores børn en tryg og sjov hverdag fuld af oplevelser – her i Rosa keder vi os nemlig aldrig.

Lidt om dig

du har erfaring indenfor 0-6 års området

du har struktureret tilgang og kan bidrage til vores skriftlige arbejde

du er god til relationsarbejde og ser børnene, der hvor de er

du er ikke bange for at tænke i nye baner, og du ved, at udvikling sker i fællesskab

Vi har mange muligheder med forskellige læringsmiljøer og legezoner, hvor vi arbejder i mindre børnegrupper, og det er derfor vigtigt, at du kan arbejde ”alene” i en kortere periode. Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere, og du skal bidrage til det gode samarbejde gennem tydelig kommunikation og en god dialog om børnenes læring, udvikling og trivsel.

Dine opgaver

du skal være med til at sikre en høj pædagogisk kvalitet med fokus på implementering og fastholdelse af den styrkede læreplan og Klynge H's pædagogiske grundlag

du skal være medskaber af en inkluderende og evaluerende praksis, hvor du skal vidensdele sammen med dine kommende kollegaer

Det får du

Det skal være sjovt og udviklende for både børn og voksne at møde op i Rosa hver dag. Derrfor har vi også stort fokus på, at Rosa er en rar arbejdsplads med god stemning, spændende og udviklende samtaler, et godt og professionelt samarbejde i hele huset og gode udviklingsmuligheder for den enkelte medarbejder.

Lidt om os

I Rosa har vi plads til 136 børn i vores fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vi er en multikulturel institution, hvor noget af vores kommunikation foregår på engelsk. Vi arbejder i teams på tværs af stuerne, så både personale og børn oplever nye input i hverdagen. Det giver os gode muligheder for at sparre, idéudveksle og vidensdele, og det gør det lettere at samle børn på tværs af stuerne i grupper, så vi i højere grad kan målrette vores aktiviteter til børnene.

Ansættelsesvilkår

Løn er i henhold til gældende overenskomst.

Stillingerne er på 37 timer om ugen. Opstart hurtigst muligt og gerne den 1. december 2026.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?

Kontakt pædagogisk leder i Dalia på 40 30 79 47 eller dn3u@kk.dk, hvis du ønsker at vide mere eller se vores institution.

Du kan også læse mere om Børnehuset Rosa.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest onsdag den 25. november 2026

Vi holder samtaler løbende.

Arbejdstid: Fuldtid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.