Afløser i hjemmet til dreng på fem år
Københavns Kommune
Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?
Som forældrenes afløser i hjemmet, skal du hjælpe en dreng på fem år.
Om jobbet
Familien søger en sød, omsorgsfuld og stabil person, som har lyst til at hente drengen i børnehave på Islands Brygge én fast hverdag om ugen kl. 14.00-16.00 og tilbringe et par hyggelige timer sammen med ham. Det kan være en tur på legepladsen, spille fodbold, biblioteket, en cykeltur, LEGO eller noget helt sjette – alt efter hvad drengen har lyst til den dag. Drengen er en glad, social, nysgerrig og aktiv dreng på fem år. Han elsker LEGO, cykling, klatring, fodbold, legepladser og tage på tur.
Diagnoser/udfordringer
Drengen er glad og social, men han har til tider brug for lidt flere pauser end andre børn og kan blive hurtigere udtrættet. Så det er vigtigt at være opmærksom på drengens signaler, og kunne hjælpe drengen, hvis han bliver for træt.
Arbejdstid
Du bliver ansat otte timer om måneden fast. Fast ugedag fra kl. 14.00-16.00.
Arbejdssted og løn
Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base i 2300.
Timelønnen for afløsere er 132,51 kr. i timen.
Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter, hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.
Vil du vide mere?
Ved spørgsmål kan du skrive en e-mail til DSIparagraf84@kk.dk eller ring på 24 66 93 10.
Søg via linket senest mandag den 30. november 2026
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.