Se alle job

Pædagogmedhjælper og pædagogisk assistent til ForårsSFOen på Ejerslykkeskolen

Odense Kommune

Vi søger engagerede medhjælpere og pædagogiske assistenter til ForårsSFOen på Ejerslykkeskolen.

Om os

På Ejerslykkeskolen har vi 450 elever fordelt i et børnemiljø fra 0. til 6. klasse, et ungemiljø fra 7. til 9. klasse samt OBS- og specialklasser.

Samarbejdet på skolen er præget af høj faglighed, en udstrakt grad af tværfaglige samarbejdsrelationer mellem skolens forskellige personalegrupper og en generel anerkendelse af, at forskellighed styrker.

Der er i personalegruppen en høj grad af professionel kapital, og der udvises generelt vedholdenhed, engagement og kreativitet i arbejdet med elevernes faglige og sociale udvikling.

Om jobbet

Vi søger medhjælpere til vores Forårs-SFO. Som en del af teamet omkring ForårsSFOen vil man arbejde sammen med kollegaer, der til daglig er ansat på Ejerslykkeskolen. Det er erfarne kollegaer med en pædagogisk baggrund.

I ForårsSFOen har vi særligt fokus på:

En tryg overgang fra dagtilbud til skole

Elevernes fællesskab og sociale trivsel

Elevernes sproglige og sociale læring

Dette arbejde læner sig i særlig grad op ad:

En styrkebaseret tilgang til børnene

Stort fokus på leg og legende aktiviteter

Tæt samarbejde om opgaverne i hverdagen

Stillingerne er tidsbegrænset fra den 1. februar 2027 og ophør den 30. juni 2027 og er på fuld tid.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger til souschef Martin Rahr Bøgeskov på 30 33 40 99.

Praktisk

Ansøgningsfristen er den 7. december 2026. Samtaler forventes afholdt den 15. december 2026.

Stillingerne er på 37 timer og er tidsbegrænset med tiltrædelse den 1. februar 2027 og ophør den 30. juni 2027.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.