Se alle job

SSH til Botilbuddet Rydsåvej

Odense Kommune

Er du struktureret i dit arbejde, og motiveres du af at gøre en forskel for særligt udsatte mennesker med somatiske og psykiske udfordringer, så er du måske den SSA som Rydsåvej har brug for. Stillingen er på 30-37 timer og omfatter både dag- og aftenvagt.

Om os

Vi er et gerontopsykiatrisk botilbud med 44 boliger, hvoraf den ene er en udredningsplads. Målgruppen er borgere i alderen 50 + med svære, længerevarende sindslidelser og nedsat funktionsevne. Nogle borgere har et støtte- og plejebehov, som alle i personalegruppen skal kunne deltage i og hjælpe borgeren med.

Vi er organisatorisk delt i 3 tværfaglige teams, og hjælper hinanden på tværs – vi er et hus, der løser en fælles opgave.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med at støtte den enkelte borger i at udnytte egne potentialer, så de bliver i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt.

Om jobbet

Arbejdsopgaverne kan bl.a. bestå i at:

Have fokus på de plejemæssige problemstillinger

Skabe og vedligeholde relationer og på den måde opnå accept og samarbejde omkring de somatiske udfordringer

Arbejde fokuseret med din monofaglighed, samt bidrage med denne i det tværfaglige samarbejde

Understøtte borgerne i en for dem, meningsfuld hverdag og at få struktur på denne

Vi kan tilbyde dig

At blive del af et fagligt stærkt team, hvor vi sammen ønsker at skabe en tillidsfuld arbejdsplads, til gavn for både borgere og medarbejdere

Grundig introduktion med et veltilrettelagt introduktionsprogram

Opfølgende samtaler med nærmeste leder

Supervision ud fra den systemisk narrativ tilgang med ekstern supervisor

Et godt kollegialt arbejdsmiljø. Vi arbejder ud fra den systemisk narrative tilgang, hvor vi er nysgerrige på hinanden og vores faglighed

Gode muligheder for udvikling af faglige og personlige kompetencer. Vi arbejder fokuseret med kompetenceudvikling. Vi vil være det bedst mulige tilbud til vores borgere

Nærværende, tilgængelig og tværfaglig sammensat ledelse

Indflydelse på din arbejdsplan

Om dig

Vi forventer, at du:

Har viden og erfaring med somatiske sygdomme hos ældre mennesker, gerne geriatrisk baggrund

Er dygtig til at skabe og vedligeholde betydningsfulde relationer

Har interesse for det borgernære rehabiliteringsforløb og psykiatri, og ser muligheder i at arbejde målrettet med borgerens hverdagsliv

Udviser rummelighed og respekt over for borgernes værdier og livsform

Kan arbejde systematisk, struktureret og i samarbejde med borger og pårørende, og du stiller dine kompetencer til rådighed

Kan arbejde selvstændigt og indgå i en tværfaglig teamorganisering, hvor du, sammen med dine kollegaer, ønsker at udvikle egen faglighed

Formår at arbejde reflekterende over din egen praksis, og at du er villig til at arbejde med dig selv

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Vil du vide mere?

Er du interesseret kan du evt. ringe til os eller besøge os. Du er velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Ulla Bebe Krog på 21 33 80 91 for at få yderligere oplysninger om stillingen eller evt. assisterende rehabiliteringsleder Marie Brøgger på 23 37 81 37.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er den 26. november 2026. Vi afholder samtaler den 30. november 2026.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.