Audiologiassistent eller audiolog søges til Audiologisk Klinik - En klinik i positiv udvikling, AUH
Region Midtjylland
Audiologiassistent eller audiolog søges til Audiologisk Klinik, Øre-, Næse- og Halskirurgi ved Aarhus Universitetshospital Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde, udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd? På Audiologisk Klinik ved Aarhus Universitetshospital vil vi imødekomme de nye kvalitetskrav og derfor søger vi nye kollegaer der har lyst til at arbejde med audiologiske målinger, høreapparattilpasninger, børneaudiologi, vestibulogi, elektrofysiologi, BAHS og andre specialiserede audiologiske opgaver. Vi ved, at det rette job handler om mere end arbejdsopgaver. Derfor inviterer vi dig til at komme forbi til en uforpligtende rundvisning, møde nogle af dine måske kommende kollegaer og få en fornemmelse af hverdagen hos os. Kom og oplev vores stærke faglige miljø, mærk stemningen i klinikken og se, hvordan vi sammen skaber gode patientforløb og et godt arbejdsliv. Vi viser gerne vores hovedafdeling på Peter Sabroes Gade frem og fortæller også om arbejdet på vores lokalklinikker i Randers, Horsens og Evald Krogs Gade samt i øreambulatorierne på Regionshospitalet Randers og i Skejby. Vi vil gerne møde dig, der er uddannet audiologiassistent eller audiolog er nysgerrig på audiologi og motiveres af muligheden for at udvikle specialistviden inden for et højt specialiseret fagområde sætter patienten i centrum og værdsætter høj faglig kvalitet trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde med gode kollegaer bidrager positivt til fællesskabet og et godt arbejdsmiljø kan bevare overblikket i en travl hverdag. Hvem er vi? Vi er omkring 50 medarbejdere med mange forskellige fagligheder, herunder audiologiassistenter, audiologer, audiologopæder, sygeplejersker, ingeniører, hørepædagoger, ototeknikere, sekretærer og læger. Vi arbejder med både højt specialiserede udredningsopgaver og høreapparatsbehandling på vores afdelinger i Aarhus, Randers og Horsens. Vi er en klinik i udvikling med høje faglige ambitioner og et stærkt fokus på samarbejde. Sammen arbejder vi for at skabe de bedste løsninger for patienterne, samtidig med at vi prioriterer trivsel, læring og et godt kollegialt fællesskab. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi løfter i fællesskab og bruger hinandens styrker.
Vi tilbyder en spændende og varieret arbejdsdag med audiometri, høreapparattilpasning, vejledning og øvrige audiologiske opgaver engagerede og kompetente kollegaer med stor lyst til samarbejde og videndeling høj faglighed og gode muligheder for løbende kompetenceudvikling, som kun få arbejdspladser tilbyder tværfaglig sparring i hverdagen et struktureret oplæringsforløb med mentorordning, så du får en tryg start og hurtigt føler dig velkommen i klinikken opfølgningssamtaler efter 1, 3 og 6 måneder, så vi sikrer en tryg start, trivsel og faglig udvikling stor patientkontakt og mulighed for at gøre en reel forskel for den enkelte patient en afdeling i udvikling, hvor nye idéer og initiativer bliver værdsat tæt samarbejde med høreapparatproducenter og adgang til løbende undervisning. Nysgerrig? Et stillingsopslag fortæller aldrig hele historien. Du er meget velkommen til at komme forbi, møde medarbejderne og få en fornemmelse af hverdagen hos os. Vi fortæller gerne om arbejdsopgaverne, vores faglige miljø og det fællesskab, vi er stolte af. Kontakt klinikleder Charlotte Mølsted Gjelstrup på telefon 5124 8237, hvis du har spørgsmål eller ønsker at aftale et besøg. Ansættelsesvilkår Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt eller efter aftale. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. Ansøgningsfristen er d. 29. november 2026, og samtaler forventes afholdt d. 3. december 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.