Lægesekretær/SAK til Distriktspsykiatrien i Slagelse
Region Sjælland
Trives du i et lille sekretærteam? Bliv lægesekretær/SAK i Distriktspsykiatrien Slagelse. Vi søger til vores Distriktspsykiatri i Slagelse. Din hverdag hos os: Du bliver en del af et sekretærteam på 4 (hvoraf du er den ene). Sammen varetager I de lægesekretærfaglige opgaver i Sundhedsplatformen, som hører til i et ambulatorium. Det betyder blandt andet arbejde med: Henvisninger og arbejdslister Bookinger og kalenderstruktur Ordinationer og receptfornyelser Koordinering på tværs af faggrupper og sektorer Kliniske databaser – dataregistrering og kvalitetskontrol af indrapporterede data I sekretariatet vil du have en hverdag med patientkontakt ved fremmøde, men primært telefonisk. Vores Distriktspsykiatri er stor og vi har matrikler i Sorø og Ringsted, hvor der også arbejder lægesekretærer. Du har altså både dit nære makkerskab og et større fagligt fællesskab tæt på. Vi vægter en hverdag, hvor samarbejde, ansvar og godt humør går hånd i hånd. Hvad kan vi tilbyde dig? Et spændende speciale med varierende administrative opgaver Sparring med erfarne kollegaer Tæt tværfagligt samarbejde. Vi arbejder i F-ACT teams og som udgangspunkt er man som sekretær tilknyttet et F-ACT-team, hvor man på dgl. basis deltager i board møde og konference Medindflydelse på arbejdsgange og opgaver, når disse ændres eller tilkommer Grundig sidemandsoplæring samt on-boarding forløb Deltagelse i fælles sekretærmøder for ambulante afsnit ved koordinerende sekretær Arbejde i dagvagt med mødetid kl. 08:00-15:30 - fredag til kl. 15 Du bliver en del af et dynamisk team i Slagelse Hvad håber vi på fra dig? Du skal være uddannet lægesekretær/SAK, begå dig let i diverse it-systemer og vi ser gerne: At du har erfaring fra det ambulante område – gerne psykiatri At du er bruger af Sundhedsplatformen og har erfaring med denne, her under datatræk, registrering At du ift. det kliniske område kan understøtte klinikernes arbejde generelt samt varetage telefonpasning, referent, fejl- og mangellister, in-basket, DIPO, patientkørsel mv. At du er fuld af engagement, med plads til grin og bidrager til et godt arbejdsmiljø At du er fleksibel i forhold til nye opgaver og er motiveret for at lære nyt At du er serviceminded af natur og kan kommunikere med professionalisme og med smil At du er løsningsorienteret, har en positiv tilgang til arbejdsopgaverne, kolleger, ledelse og samarbejdspartnere og kan tage ansvar for egen faglige udvikling At du er proces- og resultatorienteret i forhold til opgaverne Du behøver ikke kunne det hele fra start – men du skal have lysten og engagementet. Kan du se dig selv i ovenstående, så tøv ikke med at sende en motiveret ansøgning afsted - vi glæder os allerede til at høre fra dig. Yderligere oplysninger For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Hanne Bjerre eller koordinerende lægesekretær Anja Jensen. Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital: En organisation i udvikling med ca. 520 ansatte. I Vest er der hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har derudover specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og arbejder specielt tæt sammen med Holbæk og Slagelse sygehuse. Psykiatrien Vest har egen forskningsenhed med en professor i klinisk farmakologi og flere ph.d.-studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der bl.a. skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner og politi. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang og her er samarbejdet med somatikken også vigtigt. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, høj faglighed, etik og uddannelse. Dertil kommer målet med at skabe de bedst mulige læringsmiljøer for vores forskellige uddannelsesforløb for læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter m.m. samt sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for patienter og medarbejdere. Yderligere information Stillingen er på fuld tid og i dagvagt med mødetid primært i tidsrummet 08:00 - 15:30. Vi hører også gerne fra dig, hvis du ønsker ansættelse på deltid, ligesom vi også gerne venter på den rette kandidat. Vi indbyder til samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne. Har du spørgsmål eller kunne du tænke dig at komme på et uformelt besøg, er du altid velkommen til at kontakte oversygeplejerske Hanne Bjerre. Du kan her læse mere om Psykiatrien Vest. Løn og ansættelsesvilkår Stillingen hører under overenskomsten: Sundhedsadministrativt personale. Startløn kan ses i nedenstående link. Gældende overenskomst inkl. trin-indplacering kan du se på OK-Portalen, søg på 3209. I forbindelse med ansættelse i Psykiatrien indhentes reference.
Arbejdstid: Fuld tid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.