Se alle job

Er du den, andre projektledere ringer til, når projekterne bliver svære?

Bravida

Har du mange års erfaring som projektleder eller projektchef inden for entreprenørbranchen, og er du nået til et punkt, hvor du gerne vil bruge din erfaring på en ny måde?

Hos Bravida Entreprise Øst opretter vi en ny nøglefunktion, hvor du får mulighed for at bringe din projektfaglige tyngde i spil på tværs af nogle af regionens største entrepriseprojekter. Vi søger en erfaren projektprofil, som kan støtte, udfordre og sparre med vores projektledere og projektchefer gennem hele projektforløbet.

Du kender virkeligheden i komplekse byggeprojekter. Du har håndteret økonomi, tidsplaner, tillægsarbejder, kontrakter og interessenter. Du ved, hvor udfordringerne opstår, og hvad der skal til for at få projekterne sikkert i mål. Nu får du muligheden for at bruge den erfaring til at styrke flere projekter samtidig frem for selv at stå med det daglige projektansvar.

Du bliver en del af vores serviceorganisation, som understøtter entrepriseprojekter fra A til Z. Her får du en central rolle som faglig sparringspartner og støttefunktion for projektorganisationen, hvor dit overblik, din erfaring og din dømmekraft bliver afgørende for projekternes succes.

Dine arbejdsopgaver vil inkludere

Som Projekt Supporter bliver du en central del af projektorganisationen og får en bred berøringsflade på tværs af projekter.

Sikre opfølgning på økonomi, kvalitetssikring og projektstatus

Udarbejde og vedligeholde tidsplaner, ugeplaner og projektværktøjer

Deltage i byggemøder og sikre systematisk opfølgning på beslutninger og aftaler

Koordinere med underentreprenører, leverandører og øvrige samarbejdspartnere

Bidrage til håndtering af tillægsarbejder, tvister og kontraktuelle forhold

Sparre med projektorganisationen omkring AB18 og entrepriseretlige forhold

Bidrage til forhandlinger ved tidsfristforlængelser og byggepladsforlængelser

Sikre struktur, fremdrift og opfølgning på tværs af projekterne

Være en betroet sparringspartner for erfarne projektledere og projektchefer på større entrepriseprojekter

Hvem er du?

Du har sandsynligvis en baggrund som projektleder, senior projektleder eller projektchef inden for entreprenør-, bygge- eller installationsbranchen.

Måske trives du fortsat med projektverdenen, men ønsker en rolle, hvor du kan bruge din erfaring mere strategisk og rådgivende. En rolle hvor du stadig er tæt på projekterne, men uden nødvendigvis at have det samlede ansvar for den daglige drift ude på byggepladsen.

Vi forestiller os, at du har

Har solid erfaring med større entrepriseprojekter

Har arbejdet med projektstyring fra tilbud til aflevering

Har stærk forståelse for økonomi, planlægning og kvalitetssikring

Har indgående kendskab til AB18 og entrepriseretlige forhold

Har erfaring med forhandling af tillægsarbejder og håndtering af projektmæssige udfordringer

Er kendt for at skabe struktur, overblik og fremdrift

Motiveres af at dele din erfaring og styrke andre projektledere

Gerne har erfaring med el-, ventilations- eller installationsprojekter

Du skal kunne begå dig på dansk både i skrift og tale

Hos os får du

Du bliver en del af en ny funktion med stor betydning for udviklingen af Enterprise Øst. Her får du mulighed for at bruge din erfaring på tværs af flere spændende projekter og samtidig gøre en mærkbar forskel for projektorganisationen.

Vi arbejder som ét Bravida på tværs af fag og regioner. Du får adgang til et stærkt fagligt netværk, hvor videndeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Hos os er sikkerhed, trivsel og fællesskab grundlæggende værdier, og vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem ansvarlighed, engagement og enkelhed.

Lyder det som noget for dig?

Tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV allerede i dag, da vi afholder samtaler løbende.

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.