Praktikanter til Marketing i Norlys - Aarhus eller København, forår 2027
Norlys
Bliv en del af et fagligt marketingteam i udvikling
Hos Norlys søger vi praktikanter, der brænder for marketing, kommunikation og digitale oplevelser – og som har lyst til at prøve kræfter med et af Danmarks stærkeste branduniverser.
Hvem er vi?
Norlys Marketing består af cirka 50 passionerede medarbejdere, der arbejder med alt fra brand management, kampagneudvikling og CRM til e-commerce, digital marketing og kreativ produktion.
Vi arbejder på tværs af vores brands – Norlys og Call me – og deler en fælles ambition om hele tiden at udvikle os, udfordre det etablerede og skabe marketing, der både performer og gør indtryk.
Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med højt tempo, store ambitioner og masser af samarbejde. Vi tror på, at de bedste idéer opstår sammen, og at et praktikforløb skal være lærerigt, udviklende og give værdifuld erfaring.
Hvad kommer du til at arbejde med?
Vi tilpasser dit praktikforløb til din profil, dine interesser og dine kompetencer, så du får mest muligt ud af din tid hos os.
Dine opgaver kan blandt andet være:
Opsætning, vedligeholdelse og optimering af vores digitale platforme, herunder callme.dk, norlys.dk og sociale medier, med fokus på indhold og brugeroplevelse.
Udvikling og produktion af materiale til kampagner, events og messer – fra idé og budskab til færdigt materiale.
Analyse af performance på kampagner og digitale platforme samt omsætning af indsigter til konkrete forbedringsforslag.
Samarbejde med interne teams og eksterne partnere om kreative og digitale projekter.
Bidrag til idéudvikling, konceptarbejde og forbedring af digitale kundeoplevelser.
Udvikling og vedligeholdelse af brandguidelines og designhub.
Du får mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne specialister, få sparring på dit arbejde og blive en aktiv del af hverdagen i et professionelt marketingmiljø.
Hvem er du
Vi forestiller os, at du:
Er under uddannelse og skal i praktik som en del af dit studie.
Kan arbejde på fuld tid i 4-5 måneder hen over foråret 2027.
Studere inden for marketing, kommunikation, medier, digitalt design, innovation, e-handel
Er nysgerrig, initiativrig og har lyst til at lære og udvikle dig i praksis.
Fortæl os, hvad du brænder for!
I din ansøgning vil vi gerne høre, hvilket fagområde du især ønsker at udvikle dig inden for. Du må også meget gerne nævne andre områder, du er nysgerrig på:
Kampagneudvikling og -produktion
E-commerce og digitale kundeoplevelser
Digital marketing, annoncering og performanceanalyse
CRM og kundekommunikation
Tekstforfatning og grafisk produktion
Branding og visuel identitet (CVI)
Fortæl også gerne om et studieprojekt eller en opgave, du er særligt stolt af. Beskriv kort, hvad du bidrog med, og hvad du lærte undervejs.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via vores rekrutteringssystem. Vi holder løbende samtaler og udvælger forårets praktikanter, når vi har fundet de rette kandidater.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Line Ringgaard Bruselius, Senior Marketing Manager, på linrin@norlys.dk.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.