Se alle job

Byplanlægger med central rolle i Fredensborgs byudvikling

Fredensborg Kommune

Har du lyst til at udvikle de overordnede planer og projekter og skabe rammerne for en bæredygtig retning for Fredensborg Kommune?

Vi søger lige nu en dygtig byplanlægger til vores planteam, der kan løfte vores overordnede planer og forme vigtige byudviklingsprojekter i samarbejde med teamet.

Hvad har vi brug for dit bidrag til?Har lyst til at arbejde med vores overordnede planlægning og deltage aktivt i at udvikle fagligheden i teamet. Vi håber, du er dygtig til at styre projekter og processer og til at inddrage interessenter og samarbejdspartnere. Det vil være helt perfekt, hvis du kan se mulighederne i byplanlæggerens rolle i den grønne omstilling af vores byer og lokalsamfund. Sæt præg på din egen planlæggerhverdag og få ansvar for kommuneplanlægning og byudviklingsprojekter I det nye år begynder vi arbejdet med Fredensborgs nye kommuneplan, der skal samle Byrådets strategier, ønsker og drømme og fastlægge rammerne for kommunens fremtidige fysiske udvikling. Vi forestiller os, at du får en central rolle i dette arbejde med ansvar for dette planlægningsprojekt i tæt samarbejde med nære kollegaer.

Vi igangsætter også planlægningen for et fælles vandressourcecenter for Nordsjælland, der skal sikre vandmiljøet i regionen og producere grøn energi, lokaliseret i Kokkedal. Det er et projekt med stor betydning for flere kommuner i Nordsjælland. Projektet giver mulighed for at samarbejde med gode kollegaer på rådhuset og eksterne samarbejdspartnere som tegnestuer, udviklere og investorer.

I løsningen af dine projekter får du mulighed for at præge den faglige kvalitet, udvikle samarbejdet om byudviklingen og styrke dine kompetencer gennem relevante netværk og kurser, og du vil hos os få:Tæt dialog med borgere og udviklere hvor du vil opleve, hvordan din faglighed efterspørges Ro til at koncentrere dig om dine projekter og det nødvendige projektsamarbejde En aktiv rolle i teamets arbejde med udvikling og omstilling af vores byer i samarbejde med vores byråd og borgere Godt kollegaskab og høj faglighed Vi er klar til at byde dig velkommen som en del af Team Plan. Her får du mulighed for at samarbejde med 7 kolleger, der udvikler lokalplaner, har ansvar for kommunens byudviklingsprojekter og viser, hvordan den bæredygtige planlægning skal ske. Som en del af teamet vil du hurtigt opleve, hvordan vores kompetencer og løsninger efterspørges af borgere og virksomheder og udvikles i tæt samarbejde med vores byrådspolitikere. Vi prioriterer den faglige sparring og mødes i fagfælleskaber så ofte som muligt. Vi lægger samtidig vægt på et godt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og udvikler vores opgaver i fællesskab. Hos os er der gode muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt og tage ansvar for egne opgaver.

Du holder af at se og skabe muligheder Du er fagligt dygtig og har talent for at tale og samarbejde med mennesker. Du lægger vægt på at finde løsninger og yde service. Du er godt bevæbnet med den empati og det overblik, der skal til for at lede dine projekter og samskabe udviklingen af Fredensborg. Vi forestiller os, at du:Har erfaring med projektledelse, byplanlægning eller byudvikling. Er god til at samarbejde med kollegaer, fagfolk og interessenter Er god til formidling af faglige problemstillinger både skriftligt og mundtligt. Center for By og Land Team Plan er en del af Center for By og Land, hvor vi er 70 kolleger, der lægger vægt på at yde god og kompetent service i samarbejde med virksomheder, borgere, kolleger og politikere. I centeret arbejder vi med fysisk planlægning, byggesagsbehandling, geodata, natur, miljø, klima, affald, mobilitet og infrastruktur, erhverv og turisme. Vi arbejder aktivt med inddragelse og tværfagligt samarbejde for at skabe de bedst mulige løsninger. I centeret lægger vi vægt på et godt arbejdsklima med en uhøjtidelig omgangstone, et tæt og tillidsfuldt samarbejde, høj faglighed og engagement.

Er du vores nye kollega? Har du spørgsmål til stillingen og vores team, er du meget velkommen til at kontakte planchef Jens Ulrik Romose, mob./sms 2152 4561, byplanlægger Kit Schmidt-Petersen, mob. 4041 0686 eller chefkonsulent Nils-Erik Wandall, mob. 9243 4746.

Frist for ansøgninger er onsdag d. 9. dec. 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag d. 14. dec. 2026 og 2. samtaler torsdag d. 17. dec. 2026.

Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen med fleksibel arbejdstid. Rådhuset er lukket om fredagen, og det betyder, at vi som udgangspunkt arbejder hjemmefra denne dag. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer efter principperne i Ny Løn.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.